Hvis du har særlig interesse for Intensiv terapi og har lyst til at være en del af en afdeling, hvor vi har fokus på at styrke bæredygtighed og sammenhængskraft, så er dette en stilling for dig. Du vil få det lægefaglige funktionsansvar for vores nye Team for Udvidet Behandling, men være tilknyttet hele vores Intensiv Afsnit.
Hvem er vi?
I Intensivt Behandling råder vi over 13 intensive behandlingspladser, som er fordelt over 3 teams. To teams (ITA 1 og 2) hvor vi behandler den højintensive patient med et respiratorbehov og et Team for Udvidet Behandling, hvor vi behandler den mere stabile intensiv patient, som er på egne konditioner respiratorisk. Vi har et ønske om at styrke fokus på forløbet af patienter med et eller flere truende organsvigt i tæt samarbejde med hospitalet afdelinger. Vi har netop udvidet vores afsnit med yderligere pladser, idet Herlev og Gentoftes intensive afsnit er blevet integreret. Vi råder over et akutmobilteam-funktion, eget læge-vagtlag bestående af dedikerede intensivister og ca. 85 % specialuddannede sygeplejersker. Vi modtager patienter fra hospitalets mange specialafdelinger og anlægger tunnelerede katetre
Vores forventninger til dig:
- Du har været speciallæge i anæstesiologi i mindst 5 år
- Det er en forudsætning, at du har indsigt og fokus på Intensiv terapi
- Det vil være en fordel at du har bestået EDIC 1
- Du ser en faglig udfordring i at forebygge det manifeste organsvigt
- Du har et ønske om at styrke samarbejdet med hospitalets afdelinger omkring den stabile intensive patient
- Du har betydelig dokumenteret undervisningserfaring
- Du er problemløsende, reflekterende og opfatter vidensdeling som en naturlig del af din hverdag
- Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt og selvstændigt
- Du skaber værdi og tryghed for patienter og pårørende
- Du leverer kvalitet i dit arbejde, dokumenterer dette og er villig til at påtage dig udvalgte organisatoriske og administrative opgaver både internt og tværfagligt
- Et afsnit med høj faglighed, stort engagement og fokus på uddannelse og forskning
- Et afsnit med gode muligheder for udvikling og hvor initiativ vægtes højt
- Et afsnit hvor vi har et færdighedslaboratorium, hvor der er gode muligheder for at undervise
- Et afsnit med en nærværende ledelse som efterspørger dine input
- Et afsnit med komplekse og udfordrende patient forløb
- Et afsnit som skaber tryghed for patienter og pårørende
Om afdelingen:
Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte.
Afdelingen er siden 1 oktober 2025 fysisk på to matrikler med en cheflæge og 2 chefsygeplejersker.
Vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit
På Herlev matriklen er afdelingen delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP 2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2.
På Gentofte matriklen har vi en stor elektiv operationsgang med tilhørende Modtage- og Opvågningsafsnit. Derudover har vi vores tværfaglige smerteenhed og Sterilforsyning.
Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.
Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikregode overgange og sammenhæng i patientens forløb.
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx
Løn- og ansættelsesvilkår:
Dato for forventet ansættelsesstart er den 1/5 2025 eller snarest herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for Foreningen af speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Praktiske oplysninger:
Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte Cheflæge Pernille Cedergren på telefon 2911 8045 eller Ledende overlæge Tina Waldau på telefon 3868 2274, hvor du også kan rekvirere stillingsbeskrivelse.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Herlev Hospital er pr. 1. august 2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.
Ansøgningsfrist: 18 februar 2025
Ansøgningsprocedure:
Du beskriver i dit Curriculum Vitae dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 5 marts 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/808622c6-b450-4019-ab8e-f999fe8fba0a