Specialistlæge i intern medicin søges til førende forskningsafdeling for mave- og leversygdomme

dato

Stillingen forventes besat 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.

Ansøgeren vil blive indplaceret i afdelingens medicinsk gastroenterologiske afsnit. Afdelingen har gennem en årrække opbygget et velfungerende team af medicinske gastroenterologer med fokus på optimal håndtering af patienter i ofte livslange forløb. Teamet har stor forskningsaktivitet, fokuserer på uddannelse af læger og sikrer patientforløb for gastroenterologiske patienter fra udredning til højt specialiseret behandling. Teamet består af 5 overlæger, 4 afdelingslæger og uddannelseslæger. Der er flere kliniske lektorater og ofte flere læger tilknyttet i forskningsstillinger. Afdelingen har altid uddannelsessøgende læger og ansøger vil skulle supervisere, uddanne og sikre drift i afsnittet.

Der vil derfor udover de faglige kvalifikationer blive lagt vægt på kvalifikationer indenfor teamsamarbejde, undervisning og kommunikation, på tværs af faggrænser og mellem specialer.

Afsnit for medicinsk gastroenterologi varetager udredning og behandling af patienter indenfor medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Ambulatoriet består af 3 klinikker: en IBD klinik med bedside UL, en leverklinik og en udredningsklinik. Herudover varetages på daglig basis 1 af i alt 8 endoskopistuer og et sengeafsnit med 16 senge. Afsnittet prioriterer bredt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og har et udbygget samarbejde med afd. for kræftbehandling ift. avanceret diagnostik, behandling og forskning specielt for patienter med immunrelaterede bivirkninger.

Afd. for mave, tarm og leversygdomme har omkring 350 ansatte, hvoraf 90 er læger. Afdelingen er opdelt i 5 teams: Medicinsk gastroenterologi, akutkirurgi, øvre kirurgi, kolorektal kirurgi og endoskopi. Afdelingen dækker et optageområde på 425.000 borgere, har et sengeafsnit med i alt 57 sengepladser, heraf 16 gastromedicinske senge. Afdelingen har en meget betydelig forskningsaktivitet, bl.a. inden for hepatologi, palliation til gastromedicinske patienter, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, kirurgisk patofysiologi, herniekirurgi, akut kirurgi, avanceret endoskopi og kolorektal cancer. Vi samarbejder nationalt og internationalt.

Afdelingen er en universitetsafdeling, der uddanner studerende på alle niveauer og bidrager til både den teoretiske og praktiske del af speciallægeuddannelsen.

Vi tilbyder

  • Ansættelse i et højtspecialiseret, forskningsaktivt team, med høje ambitioner for standardiseret behandling, uddannelse og forskning på internationalt plan.
  • Ansættelse i en afdeling der har en stor præ- og postgraduat uddannelsesopgave. Vi forsøger at efterkomme individuelle behov for uddannelse med henblik på at opfylde både arbejds- og karrieremæssige ønsker.
  • Målrettet fokus på at tilrettelægge akutte og elektive patientforløb med patientsikkerhed og kvalitet som pejlemærker.
  • En dagligdag i et afsnit med et godt arbejdsmiljø med fokus på det meningsfulde tværfaglige samarbejde på tværs af subspecialer og faggrænser, viden og erfaringsgrundlag.
Dine kvalifikationer
  • speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
  • har erfaring med behandling af hepatologiske problemstillinger på ekspertniveau
  • har en strategisk og visionær tilgang med et skarpt blik for udviklings- og forskningsmuligheder
  • har dokumenteret forskningsaktivitet
  • har interesse for videreudvikling af afdelingens patientforløb indenfor gastromedicinsk udredning og hepatologi
  • arbejde ambitiøst, åbent og målrettet med at inddrage patienter og pårørende
  • har nemt ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer internt og eksternt
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og lønvilkår i henhold til aftale vedrørende overlæger indgået med Foreningen af Speciallæger.

Stillingen tiltrædes 1. juni 2025, eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Ebbe Langholz på telefon 38686616 eller Cheflæge Vibeke Kirk Parner på 38686160.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025. I ansøgningen bedes du forholde dig til hver af de syv kompetencer, som lægerollen indeholder.

Ansættelsessamtaler forventes 24/25 marts, 2025.

Den faglige bedømmelse udgør en separat del af ansættelsesprocessen. Formålet med den faglige bedømmelse er at vurdere, om ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige faglige kompetencer, som de formuleres i stillingsbeskrivelsen for den pågældende stilling, jf. Region Hovedstadens vejledning "Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger" af 12. december 2019.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9033333b-44cc-48f7-aef6-2fc85b140c75

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet