Spændende reservelægestillinger på børneafdelingen, Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

2 reservelægestillinger til Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

To u-klassificerede stillinger er ledig per 01.10.24 eller efter aftale på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital.

Den ene stilling er knyttet til mellemvagtsfunktionen med tilkald til fødsler, hvorfor der søges en læge der stiler mod pædiatri, og ønsker supplerende erfaring efter godkendt introduktionsstilling, før der ansøges om hoveduddannelse.

Den anden stilling forudsætter ikke pædiatrisk erfaring.

Om ansøgeren

Er du interesseret i pædiatri, og overvejer om det er indenfor dette speciale din fremtid ligger?
Brænder du for at arbejde i et speciale, som dækker et stort spænd af subspecialer og aldersgrupper, lige fra det for tidligt fødte spædbarn til den næsten voksne teenager, der skal til at håndtere en kronisk sygdom på egen hånd.

Du skal have lyst til og flair for kommunikation med børn i alle aldre, samt fokus på samarbejdet med hele familien.

Om Afdelingen

Afdeling for Børn og Unge i Herlev er en stor almen børneafdeling med et optageområde på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig planområde Midt.

Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi, Socialpædiatri og Tourettes syndrom. Fokusområder er derudover akutpædiatri, endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.

Afdelingen har et stort fokus på uddannelse både monofagligt og tværfagligt. Supervision og feedback prioriteres i alle funktioner og afdelingens vision er fortsat uddannelse og udvikling for alle, uanset om man er i en klassificeret uddannelses stilling eller ej.

Der tilstræbes et trygt tværfagligt læringsmiljø med særlig fokus og interesse for simulationstræning

Afdelingen varetager en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger under speciallægeuddannelse i pædiatri, almen medicin og akut medicin. Derudover er der i semestermåneder 12-14 medicinstuderende på 12. semester i klinisk ophold på afdelingen.

Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes og endokrinologi, neuropædiatri, astma/allergologi og infektionspædiatari, og der er til afdelingen knyttet tre pædiatriske professorater samt fem kliniske lektorer.

Om stillingen:

Stillingen er vagtbærende med vagt fra vagtværelse i to-holdsdrift. Vagten er som hovedregel 7-8 skiftet, men afvigelser herfra kan I perioder forekomme.

I dagfunktionerne kommer du til at stifte bekendtskab med en lang række forskellige typer af ambulatorier ud over stuegang.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Yngre Læger i Region Hovedstaden.



Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen 38689973 eller uddannelsesansvarlig overlæge Pernille Mathiesen 38686727

Ansættelse er betinget af Børneattest.



Om ansøgningen:

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde autorisation, curriculum vitae samt evt. publikationsliste.

Ansøgning sendes - gerne elektronisk i systemet HR-manager, Talent Recruiter att.Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen, Afdeling for Børn og Unge, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 1.185, 2730 Herlev

Ansøgningsfrist: 16. juni 2024

Samtaler: 20. og 21. juni

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060911

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet