Sonograf søges til Ultralydsskanning af Gravide på Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet sygeplejerske eller jordemoder, og certificeret som føtalmedicinsk sonograf har du mulighed for at blive en del af vores farverige afsnit og team af dygtige sonografer.

Vi bor på 15. etage på Herlev Hospital, i vores nyrenoverede afsnit, med udsigt over hele lokalområdet. Vi har højt til loftet og ønsker at tilbyde de gravide og deres partnere en god behandling. Vi udfører ultralydsskanninger af høj faglig kvalitet med afsæt i en informativ dialog, hvor medmenneskelige kompetencer prioriteres.

Vi brænder for subspecialet og er gode til at håndtere det selvstændige ansvar og de etiske dilemmaer, vi ofte sættes i. Vi har meget høj grad af sparring og supervision sonograferne imellem, og tværfagligt med lægegruppen.

I afdelingen ønsker vi at prioritere udvikling og høj faglig standard. En af vores sonografer varetager derfor også funktionen som udviklings-sonograf. Vi har fokus på kvalitetsudvikling, opdatering af faglige vejledninger mm. Vi afholder desuden en halv times konference hver dag med forskelligt fokus. Der kan fx være gennemgang af cases og undervisning i føtalmedicinske emner. Sonograferne har mulighed for deltagelse i relevante kurser, der udbydes af DFMS.

Vi har en god og stabil personalegruppe, hvor arbejdsglæden sættes i højsædet og vi arbejder hver dag på at bevare vores gode arbejdsmiljø. Alle medarbejdere spiller en vigtig rolle for afdelingen og ikke mindst for vores patienter. Vi er en del af projektet mental sundhed hvor udbredelsen af den støttende kollegial samtale og defusing skal være med til at øge arbejdsglæden.

Vi varetager ca. 22.000 ultralydsundersøgelser om året fordelt på 9 undersøgelsesstuer. Vi er 12 sonografer med en bred aldersspredning og erfaring, 4 læger og 3 sekretærer.

Arbejdet som sonograf består primært i de lovpligtige screeningsundersøgelser (1. trimesterskanning og 2. trimesterskanning) samt 3. trimesterskanninger. Derudover vil du som sonograf assistere ved de invasive fosterdiagnostiske undersøgelser.

Oplæring og supervision er en del af arbejdet som sonograf, og du vil derfor også skulle varetage oplæring af kursister og kollegaer, der ønsker at uddanne sig indenfor specialet.

Din profil

  • Autorisation som jordemoder eller sygeplejerske
  • Certificeret føtalmedicinsk sonograf
  • Klinisk erfaring mere end 3 år
Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge eller efter aftale.

Du vil primært være ansat i vores ultralydsafsnit, hvor vagterne ligger på hverdage med 2-3 dagvagter og 1-2 aftenvagter om ugen, afhængig af din timenorm.

Afhængig af dine interesser og kompetencer vil der være mulighed for kombinere arbejdet som sonograf med delvis funktion på andre afsnit i afdelingen.

Du har mulighed for at få indflydelse på dit vagtskema, da det er vigtigt for os med et bæredygtigt arbejdsliv.

Stillingen er til besættelse fra den 1. april eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og dine kompetencer.


Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis meget velkommen til at ringe til vicechefjordemoder Karina Blom telefon 38 68 91 31 eller mobil 20 44 84 49 elle overlæge Helle Zingenberg telefon 38 68 96 41.


Ansøgningsfrist: Fredag d. 23. februar 2024

Ansættelsessamtaler: Tirsdag d. 27. februar 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990662

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet