BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om afdelingen
Vi er en meget dynamisk afdeling, hvor vi behandler patienter med akut og kronisk nyresvigt. Afdelingen for Nyresygdomme, består af et sengeafsnit, et ambulatorium, et hjemmedialyseafsnit samt et hæmodialyseafsnit på Herlev Hospital. Derudover har vi en satellitafdeling på Hvidovre Hospital. Vi er i alt ca. 180 medarbejdere som du vil blive en del af og du vil også blive del af vores sekretærgruppe på 8 sekretærer, hvoraf du vil få et tæt samarbejde med vores anden sekretær i dialysen.
Som vores sekretær i hæmodialysen refererer du til oversygeplejersken i centerdialysen. Du vil blive ansvarlig for patienterne i centerdialysen, hvor du skal sørge for alt vedrørende deres bookinger, kørsler og alt derimellem, for at gøre deres forløb så smidigt, som muligt. Vores patienter kommer 2-3 gange om ugen så det er vigtigt for os, at patienten bliver mødt med smil og føler sig godt modtaget.
Om dig
Du skal trives med mange bolde i luften og kunne håndtere mange beskeder, telefoner og henvendelser løbende gennem dagen. Du skal være serviceminded, smilende og imødekommende både i telefonen og ved personlige henvendelser. Som sekretær vil du dagligt arbejde tæt sammen med alle afdelingens øvrige faggrupper, som består af sekretærer, læger, sygeplejersker, hospitalsmedhjælpere, portører og rengøringspersonale. Du vil i samarbejde med din sekretærkollega skulle koordinere, samt dække ind for hinanden ved ferie og fridage.
Vi tilbyder
• En stilling på 30 - 32 timer/uge med start 1. september 2024
• 8 ugers struktureret oplæring
• En stilling med kontakt til mange mennesker
• En professionel arbejdsplads med fokus på, at patienten er godt behandlet
• Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
• Velfungerende, aktiv og positiv afdeling med gode kollegaer
• Fagrelevante kurser og videreuddannelse
Opgaverne vil bl.a. være
• Patientmodtagelse og håndtering af patientkørsler
• Telefonbetjening
• SP-opgaver i forbindelse med ambulante besøg og andre administrative opgaver
• Ansvarlig for mad- og varebestilling
• Ansvarlig for fakturering i SAP
• Ansvarlig for afdelingens ultralyds ambulatorie
• Dine egne specialopgaver
• Personlig assistent for oversygeplejerske med opgaver som telefonpasning, mødeindkaldelser og med mulighed for opgaver som HR-opgaver og lønindberetning
Vi forventer, at du:
• Har en uddannelse som lægesekretær, sundhedsservicesekretær, SAK eller lignende
• Har kendskab til SP
• Sætter en ære i at levere den bedste service til vores patienter og gerne giver dem en
hjælpende hånd, hvis der er behov
• Har gode samarbejdsevner, er imødekommende, udadvendt, glad og humørfyldt
• Er serviceminded, fleksibel og mødestabil
• Er opsøgende i forhold til nye arbejdsopgaver
Ansættelsesvilkår.
Mødetiden vil være i tidsrummet kl. 07.30-15.00 alle hverdage, afhængig af ansættelsesbrøk.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Der vil løbende blive afholdt samtaler, så send snarest din ansøgning, hvori du beskriver dine kompetencer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Charlotte Baunehøj Pedersen på tlf. 3868-6633 mandag til fredag mellem kl. 8 og 15.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070036