BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Villaen og Kompetencen er et behandlings- og specialundervisningstilbuddet på Herlev Kommunes specialskole, Gl. Hjortespring Skole. I Villaen går børn mellem 6 og 12 år og på Kompetencen, som er udskolingsdelen, går unge mellem 13 og 18 år.
De børn og unge, der indskrives i vores tilbud, har typisk en bred række af udfordringer, som går på tværs af diagnoser, familie og skole. Fælles for dem alle er, at de er vurderet til at have sociale og følelsesmæssige udfordringer i en sådan grad, at der skal en behandlingsmæssig indsats til.
Behandlingsindsatsen tager udgangspunkt i specialpædagogik, mentaliseringsbaserede indsatser og afstemt pædagogik. Der arbejdes ud fra et Low Arousal mindset, med henblik på at børnene og de unge mødes af afstemte voksne, der er interesserede i at lære dem at kende og hjælpe dem med det, der bøvler.
Vi udvider med en familiebehandler.
Som noget nyt, så har vi udvidet vores behandlings- og specialundervisningstilbuddet med en familiebehandler. Vi har igennem mange år benyttet os af de familiebehandlere som Herlev Kommune har, og har i samarbejde med dem arbejdet på en helhedsorienteret indsats omkring familierne. Denne indsats ønsker vi at optimere, og vi ser en forankring af en familiebehandler i vores behandlings- og specialundervisningstilbuddet som en del af den løsning.
Hvad søger vi?
I vores behandlingsarbejde kommer vi helt generelt tæt på familierne, men vi ønsker at kunne levere en mere fast struktureret indsats, som kan strække sig ind i hjemmene og børnenes fritid i højere grad, end vi har mulighed for nu. Vi oplever familier, som har brug for hjælp til at strukturere deres morgener, så de kommer ud ad døren på en god måde eller putninger, der altid går skævt og tager meget lang tid. Vi ser, at fritidslivet kan være vanskeligt for familierne at få op at køre, både hvad angår foreningsliv og relationerne på legepladsen, herunder samarbejdet med andre forældre. Det betyder, at vi har brug for en familiebehandler, som er indstillet på skiftende arbejdstider, og som har mod på at komme tæt ind på livet af de familier, vi samarbejder med.
Vi ønsker også en familiebehandler, som kan deltage på uformel vis i skoletiden, for på den måde at lære, ikke mindst børn og ansatte at kende, men også deres hverdag og rytmer. På den måde håber vi at kunne trække gode erfaringer fra skolen ind i familierne og vice versa.
Vi er ambitiøse og altid nysgerrige efter at lære nyt og prøve metoder og tankegange af i vores hverdag, hvilket vi ønsker, du skal være en del af. Det kan være i form af oplæg, deltagelse i børnekonferencer eller konkret indsatser i hverdagen både i familien og skolen. Hvis noget ikke virker, vil vi gerne have hjælp til at gøre noget andet.
Om dig
- er pædagog, psykolog eller lignende med familieterapeutisk eller anden relevant efter- eller videreuddannelse og erfaring
- er indstillet på skiftende arbejdstider; morgen, dag og aften primært på hverdage
- arbejder ud fra en mentaliserende tilgang
- tænker i tværgående løsninger og kan bygge bro mellem aktører omkring en familie
- kan modtage og give sparring samt søge hjælp hos relevante samarbejdspartnere, når det er nødvendigt
- har lyst til at bidrage til kreative løsninger for at løfte behandlingsindsatsen
- at arbejde på en specialskole hvor ens tætteste kollegaer er lærere og pædagoger
Vi tilbyder…
… et tæt tværfagligt samarbejde og kollegaskab, som har sit udspring på skolen, med PPR-psykologer, socialrådgivere, fysioterapeut og selvfølgelig lærere, pædagoger og os som faglig ledelse.
Du vil kunne indgå i supervision, enten sammen med vores behandlings ansvarlige psykolog eller med et af teamene.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Skoleleder Kenneth Lind Winther tlf. 28435488, fagligleder Charlotte Gaard tlf. 40265122 eller fagligleder Martin Mortensen tlf. 20418158.
Derudover er der mulighed for selv at søge oplysninger på www.glhjortespring.dk.
Børne-/straffeattest indhentes i forbindelse med ansættelse.
Ansøgningsfrist og opstart
Ansøgningsfrist er onsdag den 14. august kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 20. august fra kl. 15:00.
Stillingerne er på fuld tid og med opstart den 1. oktober 2024.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Krogestykket, 33, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084282