BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at hjælpe særligt udsatte patienter, og kan du se dig selv i et sammentømret og fagligt stærkt team, hvor opgaverne løftes i fællesskab?
Vi udvider vores team af socialsygeplejersker i Akutmodtagelsen, da vi opstarter et samarbejde med Steno Diabetes Center med støtte til særligt udsatte og sårbare patienter med diabetes. Derfor søger vi nu en dygtig kollega til et vikariat som socialsygeplejerske, der løber til medio 2026 med mulighed for forlængelse.
Så hvis du forstår at møde mennesker, dér, hvor de er. Og hvis du kan medvirke til at skabe gode forløb fra indlæggelse til udskrivelse for stofbrugere, hjemløse og andre socialt udsatte patienter, så læs med her.
Vi tilbyder
Du kommer til at indgå i vores team af socialsygeplejersker, som består af tre kolleger på Herlev og Gentofte Hospital. Din funktion er primært på Herlev, men du kan forvente, at der vil være enkelte patientforløb på Gentofte matriklen. I stillingen bliver du flankeret af virkelig dygtige kolleger, der arbejder for lige sundhed til alle, og som brænder for at skabe de bedste patientforløb for særligt udsatte.
I din rolle som socialsygeplejerske får du løbende supervision og sparring fra den faglige konsulent for socialsygeplejerskerne, og du vil indgå i det faglige netværk af socialsygeplejersker i regionen.
Vi sørger for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver, så du lander ordentligt i din nye hverdag. Derudover har vi et struktureret kompetenceudviklingsprogram med bl.a. formaliseret introduktions- og oplæringsforløb, tjenestetidsplanlagt undervisning samt mulighed for uddannelse.
Med andre ord, så er der gode vilkår for at udføre dit arbejde som socialsygeplejerske, samtidig med at du udvikler dig både fagligt og personligt.
Om jobbet
Som socialsygeplejerske skal du støtte alkohol- og stofbrugere samt andre socialt udsatte patienter på hospitalet. Det vil være din opgave at styrke dialogen mellem patienten og hospitalets ansatte, og du skal medvirke til at skabe tryghed og overblik for patienten, samt skabe rammer for et godt udskrivelsesforløb. Der vil være et særligt fokus på abstinens - og smerte- behandling samt psykiske og sociale problemstillinger.
Dine opgaver vil herudover være:
- Vejledning og sparring. Du skal sikre, at dine kolleger får relevant viden om denne særlige patientgruppes baggrund, livsstil, sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt mestringsstrategier. Du har også rollen som sparringspartner, når dine kolleger skal håndtere komplekse problemstillinger med indlagte indenfor målgruppen.
- Brobygning og koordinering. Du vil få en rolle, som går på tværs af sektorer, hvor opgaven består i at planlægge forløb og koordinere mellem patient, hospitalspersonale, kommune og andre samarbejdspartnere.
- Undervisning og udvikling. Du bidrager med din viden om udsatteområdet til eventuelle udviklings- og forskningsprojekter på hospitalet, ligesom du underviser forskellige faggrupper og studerende.
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske med erfaring fra en lignende stilling. Det vil være en fordel, hvis du har klinisk erfaring fra misbrugs- og udsatteområdet. Herunder viden om rusmidler, deres virkninger og abstinenssymptomer, forståelse for hjemløseproblematikker, udsathed og marginalisering ligesom kendskab til dobbeltdiagnoseproblematikker også vil være en fordel.
Du arbejder selvstændigt og har gennemslagskraft, og så er du dygtig til at tænke kreativt og finde pragmatiske løsninger i samspil med dine kolleger. Du trives i rollen som underviser, og du formår at formidle din viden, så dine kolleger fra andre specialer får relevant indsigt og værktøjer i forhold til din patientgruppe.
Tre hurtige med det praktiske:
- Stillingen er på 32-37 timer om ugen i dagstid.
- Send os din ansøgning senest mandag den 26. august kl. 12.00.
- Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 29. august.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092511