Socialforvaltningen søger plejefamilie på Sjælland til søskendepar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familieplejen København søger en plejefamilie til to søskende, en dreng på 8 år og en pige på 10 år.

Drengen beskrives som en sund, rask, aktiv og alderssvarende dreng. Han er omsorgsfuld og kærlig overfor andre børn og voksne, som han har tillid til. Han er god til at skabe venskaber. Han kan koncentrere sig i længere tid og er fagligt med i skolen. Han interesserer sig for fodbold.

Pigen beskrives som sund, glad, alderssvarende og energisk. Hjælpsom og vellidt i klassen. Hun er glad for at gå i skolen og er fagligt alderssvarende. Hun elsker vand og vil gerne gå til svømning.

Børnene kan fremstå utrygge og tilbagetrukne. Deres opvækst har været præget af mangel på stabilitet. Begge børn har øget behov for støtte til deres følelsesmæssige og personlighedsmæssige udvikling.

Som plejefamilie skal I være nærværende, voksne omsorgspersoner, der kan skabe trygge rammer og stabilitet for børnene. I har gode samarbejdsevner og har erfaring med eller er indstillet på et forældresamarbejde, som kan være udfordrende.

Om jer

  • I er godkendt som plejefamilie
  • I bor på Sjælland
  • I har erfaring med overtilpassede børn og følelsesmæssig udvikling
  • I er indstillet på at tage hensyn til kost
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt.

I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg.

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Irene Graasbøll på 3059 6589.

Vederlagsniveau for plejeopgaven fastsættes ud fra barnets støttebehov og det forventede omfang af plejefamiliens indsats. Der er mulighed for at indgå kontrakt ud fra en genforhandlings- eller gennemsnitsmodel.

Ansøgning mærket IG/2023-35 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk eller til

Familieplejen København

Svendborggade 5, 3.sal

2100 København Ø

Du kan også søge via linket senest onsdag den 21. juni 2023

Om Familieplejen København 
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192377&DepartmentId=20218&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845446

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet