BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lindehøjskolen søger en uddannet pædagog til vores SFO og skole.
Om skolen og SFO:
Lindehøjskolen er en attraktiv skole, og vi har omkring 860 elever og 110 medarbejdere. Skolen arbejder ud fra principperne om fælles børn i fælles rum, og vi udvikler løbende tiltag, som skal understøtte vores visioner om børnenes læring og trivsel fra 06.30-17.00. Som pædagog på Lindehøjskolen er man en del af den samlede skoledag med timer i både undervisningen og i fritiden.
Som pædagog på Lindehøjskolen kommer du til at arbejde med i SFO og skole i team med pædagoger, lærere og børnehaveklasseledere. Du kommer til at arbejde med vores dejlige elever og have et tæt samarbejde med engagerede forældre. Vi vil gerne sikre, at vi har en SFO og skole, som giver vores elever mod på livet, lyst til at lære mere og hvor alle oplever at udvikle sig.
Du vil blive en del af SFO-teamet, der består af omkring 24 medarbejdere.
Om dig og dine opgaver:
Om du er nyuddannet pædagog eller har mange års erfaring er ikke det vigtige. Vi har fokus på, at du har en stærk pædagogisk faglighed og brænder for arbejdet i SFO'en og indskolingen. Som pædagog skal du være med til sikre, at vores børn oplever en skole og SFO af høj kvalitet med motiverede og professionelle medarbejdere og skolekammerater, der samarbejder om en god skolehverdag.
Vi søger dig, der:
- er fagligt velfunderet med en positiv og professionel tilgang til arbejdsopgaver og udfordringer.
- er engageret og god til at skabe positive relationer til børn, forældre og kolleger.
- kan planlægge, gennemføre og reflektere over din pædagogiske praksis.
- arbejder ud fra en anerkendende tilgang, et børneperspektiv og har fokus på barnets potentiale.
- er ambitiøs og vil være med til at udvikle vores lærings- og fritidsfællesskab.
- kan arbejde i team omkring børnene og hermed bidrage til at videreudvikle det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger på Lindehøjskolen.
- møder alle med et smil og højt humør.
- er god til at bevare roen og overblikket i en travl og omskiftelig hverdag.
- har høje ambitioner og forventninger til eget og kollegaers faglige niveau.
- er engageret og har lyst til at bidrage til at lave Herlevs bedste skole og SFO.
Hvis du har en interesse, som du brænder for, eks. udeliv, musik eller kreative aktiviteter, og som du kan sætte i gang sammen med børnene, vil det være et ekstra plus.
Vi tilbyder dig,
- en arbejdsplads i udvikling – med plads til kreativitet og engagement.
- et job med frihed under ansvar – med mulighed for at præge dagligdagen.
- en farverig arbejdsplads, hvor alle hjælper hinanden.
- et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagog.
- løbende kompetenceudvikling.
- at blive del af en gruppe pædagoger, der holder af at arbejde på tværs og også gerne vil være sociale efter arbejdstid.
Kom med og bliv en del af Lindehøjskolens SFO og indskoling - vi glæder os til at byde dig velkommen!
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid. Ansættelsen er hurtigst muligt eller senest pr. 1. april 2024. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Ansøgningsfrist og samtaler:
Der er ansøgningsfrist er den 26. februar. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9.
Har du spørgsmål?
Vi håber, at du er blevet nysgerrig, du kan kontakte faglig leder for SFO Kamilla Kjær Pantung på mail HK52057@herlev.dk eller på skolens kontor 4452 5555.
Søg stillingen:
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Personale og Arbejdsmiljø, Borgerdiget, 105, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992423