BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lau er en glad, nysgerrig og skøn dreng, som elsker at fjolle. Han er 6 år og er lige startet i SFO/skole.
Han bor i Birkerød med sin mor, lillebror samt deres kat.
Lau er diagnosticeret med infantil autisme. Det gør at han har brug for en rummelig voksen, som er nysgerrig på ham og med sin anerkendende tilgang forsøger at forstå ham, når han oplever at tingene kan være svære. Lau har brug for at blive guidet igennem dagligdagens opgaver, men kan ellers alt fysisk, svarende til hans alder.
Familien har brug for en omsorgsfuld, varm og tålmodig aflaster, som enten kan hente Lau fra skole 2 x om ugen (familien bor ca. 3 kilometer væk fra skolen) eller tage imod ham, når han kommer hjem med taxa. Det er en fordel hvis du har kørekort og bil til at kunne hente Lau.
Lau elsker at bygge med LEGO, magneter, gå på dyreopdagelser i haven eller til en rolig stund med højtlæsning. Det er vigtigt, at det I laver er forudsigeligt og at du med en tydelig struktur viser og fortæller Lau, hvad I skal lave.
Familien kan også have fundet aktiviteterne frem, så det er lige til at gå i gang med når I kommer hjem.
Ansættelse og vagter
Der er behov for, at du kan arbejde eftermiddage når Lau har fri fra skole kl 14.45-17.00. Du vil blive aflønnet for 3 timer. Timerne aftales med forældrene.
Du kan være pædagog, pædagogisk assistent eller blot have rygsækken fuld af relevant erfaring. Det er særligt en fordel hvis du har erfaring indenfor arbejde med autisme.
For familien er det vigtigt, at du er et match og at du kan se dig selv, som en vigtig voksen i en skøn drengs liv.
Du skal have lyst til, at opbygge en relation til Lau og kunne få eftermiddage til at flyve afsted med leg, grin, hygge og lune kram.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du vil blive aflønnet efter uddannelse og kvalifikationer/erfaring.
Ansøgning og kontakt
Hvis du synes det lyder spændende og som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted.
Samtaler afholdes løbende. Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (2-2 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977941