Servicetekniker til ejendomsdrift og vedligehold i Region Hovedstaden

dato

Vi søger en kollega der brænder for service, ejendomsdrift og -vedligehold. Har du øje for kvalitet, og sætter du en dyd i et godt samarbejde, er udadvendt og følger opgaven til dørs? Din indsats vil gøre en forskel for medarbejderne i Region Hovedstaden, når du sikrer en stabil drift og reagerer hurtigt på en fejlmelding. Her har du mulighed for at få et job med mening, spændende opgaver og rig mulighed for faglig udvikling.

Dagligdagen er præget af en blanding af både service, tekniske og administrative opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan trives i de afvekslende opgaver og kan motiveres af disse typer opgaver.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner således, vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen

Om os
Stillingerne er i CEJ Drift og Byg område 4, der primært servicerer Nordsjællands hospital og centraladministration på Regionsgården, samt regionens eget IT-center på Østerbro, men derudover også har aktiviteter i hele regionen – bl.a. på Regionens egne 5 ambulance hovedbaser. Vi er ca. 70 medarbejdere indenfor alle håndværksfagene, teknikere, ejendomsservice, rengøringsservice, reception og køkken/kantinedrift.

Vi har været nominerede til U/NORDs pris for Årets læreplads, samt RegionHs lederpris under temaet Medmenneskelig ledelse, hvilket vi er meget stolte over.

Stillingen vil hovedsageligt være på Borgervænget 5 – 7, 2100 København Ø hvor Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi har til huse, med ca. 850 medarbejdere

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver vil være meget varierende og omfatte:

  • Daglig IT-hardware support til medarbejdere og gæster
  • Ejendomsservice
  • Planlægge og udføre forbyggende vedligeholdelse af bygninger og renholdelse af udearealer
  • Visitere og udføre akutte serviceopgaver og reparationer eller rekvirere leverandører hertil
  • Tilsyn med varmeanlæg, alarm- og adgangskontrolsystemer, el, vand, rørledninger og afløb
  • Interne serviceopgaver herunder f.eks. bordopstilling og -afrydning af mødelokaler
  • Intern postservice og varemodtagelse
  • Interne flytninger
  • Tilsyn med regionsgårdens grønne områder
  • Vedligeholdelse af køretøjer og andet materiel
  • Afløsning i reception
  • Brandtilsyn og afprøvning af f.eks. sprinkler, ABDL, ABA, ABV
Da vi er en organisation i konstant forandring, vil opgaverne kunne ændre sig over tid og områder vil kunne komme til og fra – dette giver dig forandring og spænding i hverdagen.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er enten ejendomsservicetekniker eller håndværkeruddannet
  • har flair for IT og kan hjælpe med opsætning af skærme, kabling, mikrofoner osv.
  • kan løse opgaver på egen hånd og i samarbejde med andre
  • har overblik og evne til selv at få øje på opgaverne og prioritere dem
  • har et stabilt fremmøde og gode samarbejdsevner på tværs af vores medarbejdergrupper
  • har et godt humør og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er fleksibel
  • har kørekort kategori B
Arbejdstid
Den ugentlig arbejdstid er på 37 timer. Mandag – torsdag kl. 8.00 til 16.00 og fredag kl. 8.00 til 13.00 eller 10.00 – 15.00. Hver 3. uge er arbejdstiden mandag – torsdag kl. 10.00 – 18.00 og fredag kl. 12.00 – 17.00

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fagleder Laila Juhl Borgstrøm på telefon 2964 2780 eller på mail laila.juhl.borgstroem@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Stillingen ønskes besat snarest muligt og helst senest 1. juli 2025, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.

Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt evt. andre relevante dokumenter. Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist fredag den 30. maj 2025.

Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Stationsalléen, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4ea972a8-4b0e-4292-b118-ecfa0532a08d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet