Serviceminded og smilende receptionist til SOSU H Herlev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du serviceminded, energisk og god til at tale med mange forskellige mennesker? Trives du med alsidige og administrative opgaver i en travl hverdag? Så er du måske SOSU H's nye receptionist



Vil du byde velkommen til en spændende skole?

Vi søger en receptionist, der kan byde vores elever, kursister og samarbejdspartnere velkommen med et smil. Du er ofte den første person, vores elever og gæster møder, og du spiller derfor en vigtig rolle i organisationen som vores stemme og ansigt udadtil. Du bliver en del af et engageret receptionistteam, der vægter kvalitet og det tværgående samarbejde højt. Vi dækker alle SOSU Hs adresser i Københavnsområdet og Nordsjælland, og vi assisterer ind imellem hinanden på de forskellige adresser. Din primære arbejdsplads vil være Herlev, hvor du skal dække åbningstiden i receptionen fra kl. 7.30 - 12.30.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole, og vi uddanner SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter. Vi har desuden 10. klasse samt et kompetencecenter, der tilbyder efter- og videreuddannelse.

Som receptionist er dine primære opgaver at:

  • Byde elever, kursister og gæster velkommen
  • Passe telefon og varetage serviceopgaver i samarbejde med de øvrige receptionister
  • Varetage rejsekort og taxaboner m.m. i diverse IT-systemer
  • Udføre diverse serviceopgaver i samarbejde med vores servicemedarbejder, der varetager forplejning af SOSU Hs kursister og dække ind
  • Vikarier på SOSU Hs adresser ved sygdom
En blæksprutte med et godt overblik

Du er serviceminded og trives med aktivitet og varierende opgaver. Du kan lide at have med mennesker at gøre og hjælper gerne med det, der er brug for. Du har gåpåmod, lyst til at prøve nyt og ønsker at gøre en forskel for både kursister, elever og kollegaer. Du er hver dag med til at skabe et imødekommende miljø, hvor alle føler sig velkommen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har et godt overblik og kan holde styr aktiviteterne i SOSU H's kompetencecenter
  • Er struktureret og har god ordenssans
  • Har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med fakturering samt systemerne Compatella og SDBF
  • Kan formulere dig skriftligt og kan benytte Officepakken
  • Har receptionisterfaring samt relevant uddannelse - gerne kontoruddannelse
Muligheder, engagement og højt til loftet

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i en organisation i udvikling. Du bliver en del af en dedikeret medarbejdergruppe, der hver dag arbejder for, at vores elever og kursister får den bedst mulige uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på ordentlighed, hjælpsomhed og rum til forskellighed.

Vi tilbyder frugtordning, fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Er det noget for dig? Sådan søger du

Send din ansøgning med bilag via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.



Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og de faglige organisationer. Arbejdstiden er 25 timer ugentligt.



Vi gør opmærksom på at der i forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.



Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte serviceleder Susan Hansen, telefon 2184 6258. Bemærk skolen har lukket mellem jul og nytår, fra den 23. december 2023 og frem til den 1. januar 2024.



Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest 12. januar 2024 kl.12.00. Tiltrædelse den 1. februar 2024 eller snarest muligt.



Samtaler Vi vil gerne ansætte den rette kandidat hurtigst muligt og holder samtaler med kvalificerede kandidater løbende. Send derfor din motiverede ansøgning hurtigst muligt for at komme i betragtning til stillingen.



SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.




Om SOSU H

På SOSU H uddanner vi fremtidens velfærdshelte - med dygtige hænder, hjertet på plads og hjernen fyldt med den nyeste viden. Vi uddanner SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter og tilbyder EUX-Velfærd. Vi har desuden en 10. klasse og har mere end 3000 grundskoleelever i brobygning hvert år. SOSU H Kompetencecenter tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje- og omsorgsområdet og det pædagogiske felt. Se videoer om vores uddannelser her.

Elever og kursister på SOSU H er parate til at yde en livsvigtig og professionel forskel for Danmarks syge, svage, børn, unge og ældre. På SOSU H bygger vi broer mellem mennesker. Mellem teori og praksis. Og mellem uddannelse og job. Sådan sikrer vi, at vores elever møder arbejdsmarkedet som vidende og empatiske fagprofessionelle. Hos os er der rum til forskellighed. Vi er dygtige til at imødekomme og uddanne elever og kursister med vidt forskellige aldre, kulturer og sociale baggrunde.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole med ni afdelinger i Region Hovedstaden. Og vores størrelse forpligter: Med vores fagligt dygtige medarbejdere og stærke samarbejdspartnere vil vi sammen sætte nye høje standarder på vores uddannelsesområde. Vi skal arbejde for, at stadig flere vælger vores SOSU-skoler til. Sådan skaber vi fremtidens kernevelfærd. Bliv desuden klogere på hvilke elever vi har på SOSU H, og hvad du kan blive en del af på vores hjemmeside sosuh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOSU H Herlev, Hørkær , 3., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet