Serviceminded medarbejder til Drift og Teknik på Rigshospitalet

dato

Vi søger en engageret, selvstændig medarbejder, der med et naturligt veludviklet servicegen kan indgå i vores serviceteam. Vi er i rivende udvikling og har derfor behov for en dygtig kollega, der kan hjælpe til med, at vores leverance af en lang række serviceydelser, til hele hospitalet, i rette kvalitet og mængde, finder sted hver dag til alle de afdelinger vi servicerer.

Om os
Center for Ejendomme (CEJ) varetager driften af regionens ejendomsportefølje på ca. to mio. kvadratmeter. Sammen skal vi drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Om stillingen
Drift og Teknik på Rigshospitalet i København søger en kollega, som får både egne faste opgaver og som også skal tage del i de opgaver, der opstår ad hoc og fordeles imellem teamets ansatte.

I teamet løses mange opgaver for hospitalet og det kan blandt andet omfatte:

  • Rensning af scannere
  • Håndtering af inventar til sengestuer
  • Små reparationer på rullende materiel
  • Hjælpe kolleger med opgaveløsning
  • Gennemføre bygningssyn
  • Udføre små reparationer på afdelinger i forbindelse med bygningssyn
Igennem alle disse opgaver skal du være med til at udføre god service til mange af hospitalets afdelinger. Deres virke kan være meget afhængig af, at levering af vores ydelser, ikke fejler.

Om dig
For at du skal trives i stillingen, skal du kunne skabe struktur og være forudseende samt kunne bevare overblikket i en travl hverdag. Det skal være let for dig at planlægge din arbejdsdag, så alle dine daglige kunder bliver betjent godt.

Du er serviceminded og god til at kommunikere med dine kunder og kolleger og bidrager altid til den gode stemning.

Du og dine kolleger udfører en nøglerolle for mange andre kollegaer, og derfor skal du være yderst kvalitetsbevidst omkring udførelsen af dine opgaver. Du skal trives med samarbejde og være en blæksprutte, som får tingene til at ske.

Vi forestiller os at du har en håndværksmæssig baggrund som tømrer eller elektriker og har nogle års erfaring fra en lignende stilling og kan genkende dig selv i nedenstående punkter:

  • Er vant til at have et fysisk arbejde
  • Har kendskab til et opgavestyringssystem.
  • Har kendskab til og evner at føre kørende materiel
  • Har erfaring fra en viceværtfunktion eller lignende
  • Er udadvendt og vant til at have succes i dit job
  • Har almindeligt kendskab til Officepakken
  • Vi bruger Dalux
Vi tilbyder
En spændende og afvekslende stilling med godt humør, gode kolleger og høj faglighed. Rigshospitalet bliver kraftigt udbygget med flere bygninger og fordi antallet af opgaver stiger, er det en spændende og udfordrende tid, der venter forude. For den rigtige kandidat er der rige muligheder for både personlig og faglig udvikling i stillingen.

Yderligere oplysninger
Får du ved at kontakte fagleder Eggert Vagn Neistrup på tlf. 21754648 eller mail: eggert.vagn.neistrup@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomster:

  • Overenskomst vedr. Løn- og arbejdsforhold for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - 32.23.1
  • Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1
Stillinger:

  • Håndværker
  • Specialarbejdere
  • Faglærte
Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen.

Ansøgningsfrist d.5 juli 2026.

Vi forventer at holde samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0e30f3b2-992d-4565-88e8-5eaad0cc1502

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet