Sektionsleder for projektudvikling i enheden Byg og Renovering i Center for Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dygtig leder, med strategisk og operationel erfaring, som kan sætte dig i spidsen for vores afdeling for projektudvikling? Så er det lige dig vi står og mangler.

Om stillingen
Som leder for vores sektion Byggeprojektudvikling (BPU) vil du indgå i et chefteam på 5 chefer, hvoraf de fire er byggechefer, og du vil referere til enhedschefen for Byg og Renovering i Center for Ejendomme, Region Hovedstaden. BPU er en afdeling i Byg og Renovering som varetager flere tværfunktionelle opgaver på tværs af Center for Ejendomme. Du vil få ledelsesansvar for 4 medarbejdere, som hver især sidder med meget forskellige områder – herunder Bæredygtigt byggeri, datakvalitet og procesudvikling.

Enheden for Byg og Renovering, som BPU bistår, varetager alle Region Hovedstadens renoverings- og byggeopgaver, som omfatter 4-500 projekter årligt. Enheden er en del af 10 andre enheder i Center for Ejendomme, som varetager opførelse, udvikling og drift af Region Hovedstadens ejendomme.

Vi søger en dygtig, proaktiv og nærværende leder, der med ledelseserfaring, gerne fra det offentlige, har iderigdom og åbenhed og som kan lede og udvikle vores afdeling og sætte retningen for de medarbejder der indgår heri.

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende lederjob i en kompleks og interessant kontekst. Du skal være med til at udvikle og styrke Region Hovedstaden som bygherre, hvor BPU skal bidrage og understøtte professionaliseringen af Byg og Renovering og de processer der går på tværs, sikre og udvikle professionel projektledelse samt effektiv projekt controlling og rapportering, herunder med udvikling af paradigmer, processer og modeller.

Dine primære opgaver er at:

  • videreudvikle sektionen Byggeprojektudvikling og sætte rammen og mål for de projekter og opgaver der varetages, i tæt samspil med chefgruppen
  • varetage daglig ledelse af p.t 4 medarbejdere
  • udvikle kommunikation og samarbejde med de andre enheder i Center for Ejendomme og for vores kunder og samarbejdspartnere i regionen
  • indgå i et tæt samarbejde med specielt enheden Drift og Teknik men bestemt også de andre enheder i Center for Ejendomme omkring strategien
  • sikre, at Center for Ejendomme er en stærk og værdsat samarbejdspartner. Vi vil være ”den foretrukne samarbejdspartner”.
Faglige udfordringer og dygtige kollegaer
Du vil komme til at samarbejde med professionelle og engagerede kollegaer, og du vil blive en vigtig drivkraft i opbygningen af et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi vil prioritere at have det sjovt, mens vi når vores ambitiøse mål. Du vil få en spændende og alsidig arbejdsplads med mulighed for at implementere egne idéer og processer og, hvor mulighederne for personlig

og faglig udvikling er store. Hos os bliver du en del af et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed og helhedssyn er en del af værdisættet.

Erfaren leder, der skaber helhedsorienterede løsninger
Vi leder efter en samarbejdsorienteret leder med et stort drive, der har lyst til og ikke mindst erfaring med at lede på tværs af store komplekse organisationer, hvor skabelse af gode samarbejdsrelationer er en afgørende forudsætning for resultater.

Derudover forventer vi, at du:

  • har en relevant ledelseserfaring, der understøtter varetagelse af opgaveporteføljen, meget gerne med særlig erfaring fra en politisk organisation
  • har stor politisk tæft og har stærke kommunikative evner både i skrift og tale
  • er strategisk i din tilgang til opgaverne og har stor operationel forståelse
  • er god til at sætte forståelige mål og er optaget af at skabe resultater
  • er serviceorienteret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner, der kan udfoldes på tværs af organisatoriske skel og faglige grænser
  • er en god forandringsagent og nytænkende i din tilgang til opgaveløsningen
  • er selvstændig i dagligdagen, men samtidig en teamplayer og driver i et stærkt ledelsesteam.
  • har et bredt kendskab til diverse IT-systemer, herunder særligt MS-pakken, SAP og meget gerne systemer der bruges i det offentlige.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte enhedschef for Byg og Renovering, Merete Vestergaard, på tlf.23 37 15 68, eller på merete.vestergaard@regionh.dk hvis du vil vide nærmere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefkonsulentstilling med personaleansvar. Du får en fleksibel arbejdstid og muligheder for efteruddannelse. Vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsesprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbevis i vores elektroniske rekrutteringssystem. Der er løbende ansættelsessamtaler.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som fra januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter. Sammen driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Stationsalleen 42, 2730 Herlev, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011457

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet