Sekretær til patientmodtagelse og booking

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdeling for Nuklearmedicin, Herlev Hospital Har du lyst til at være med til at sikre, at afdelingens patienter altid mødes professionelt med et smil på læben?

Så er du måske vores nye kollega på Afdeling for Nuklearmedicin, Herlev Hospital.

Som sekretær vil du dagligt arbejde tæt sammen med alle afdelingens øvrige faggrupper, som på Herlev Hospital tæller 72 medarbejdere fordelt på 11 faggrupper.

​Afdelingen er opdelt i tre afsnit: 4. etage (fysiologi og nuklearmedicin), 3. etage (PET) og Cyklotron-radiokemi. Vi udfører et væld af forskellige undersøgelser med og uden brug af radioaktive sporstoffer.

I 2022 gennemførte Afdeling for Nuklearmedicin på Herlev Hospital 86.000 delundersøgelser fordelt på 26.000 patienter. Knap halvdelen var PET/CT-undersøgelser.

Vi tilbyder

  • En stilling på 30-37 timer/uge fra 1. november 2023 eller snarest derefter
  • En stilling med kontakt til mange mennesker
  • En professionel arbejdsplads med fokus på, at patienten er godt behandlet
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
  • Velfungerende, aktiv og positiv afdeling med gode kollegaer
Opgaverne vil være

  • Patientmodtagelse
  • Telefonpasning
  • Booking af undersøgelser, hvor vi får et nyt system i februar 2024, så du kan være med fra starten
  • Ad hoc-opgaver, tilpasset dine kompetencer
Vi forventer, at du

  • Engagerer dig i den daglige drift
  • Sætter en ære i at levere den bedste service til vores patienter
  • Har høj motivation for nye udfordringer og interesse for faglig og teknologisk udvikling
  • Gode samarbejdsevner, imødekommende, udadvendt, glad og humørfyldt
  • Er serviceminded, fleksibel og har gode kommunikative evner
Ansættelsesvilkår

Mødetiden vil være kl. 8-14 alle hverdage, eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Er du student, der holder sabbatår og måske vil have en sundhedsfaglig uddannelse? Du kan også være Sosu, sekretær eller lignende, det er ikke så vigtigt, blot du har gode IT-kompetencer, et udpræget servicegen og ikke mindst kan optræde venligt over for alle vore patienter, både i det personlige møde og i telefonen.

Der vil løbende blive afholdt samtaler, så send snarest, dog senest mandag den 23. oktober 2023, din ansøgning, hvori du beskriver dine kompetencer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Helle Hedegaard Lethmar tlf. 21 68 22 17

​Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917686

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet