Nyheden er fra Herlev Ishockey Klub
Herlev Eagles har netop offentliggjort at Mats Kloch Haurum har fået kontrakt, Mats kom til Herlev Ishockey Klub i forbindelse med indførelsen af vores gymnasiums koncept, hvor Mats netop nu afslutter 2G. Kontrakten til Mats er et udtryk for at vores trekant samarbejde virker efter hensigten. Hvor vi i Herlev ishockey klub uddanner spilleren til at være 80% komplette ishockey spiller, Herlev Eagles står for de sidste 20% til at danne den komplette spiller, men man skal også huske at have en uddannelse med sig i rygsækken og derfor giver det så stor værdi at Herlev Gymnasium har sports linen hvor der både er plads til sport på højeste niveau men også uddannelse på højt niveau. Elitesportsudøveren skal nemlig have sin trekant til at passe så transporttiden mellem hjem, uddannelse og sporten bliver så kort som muligt, og dette behov opfylder gymnasium og skøjtehallens placering til fulde.