Reservelæge med fokus på diabetesbehandling søges til Steno Diabetes Center Copenhagen

dato

Interesserer du dig for diabetes og påtænker du en speciallægeuddannelse indenfor endokrinologi eller almen medicin, så passer denne stilling som reservelæge ved SDCC, ind i en sådan plan.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en reservelæge i en uklassificeret stilling, i 12 måneder, med ansættelse snarest muligt.

SDCC er et af de få centre globalt, som kun fokuserer på diabetes og som har forskning, uddannelse og sundhedsfremme tæt forbundet med patientbehandlingen. Vi lægger stor vægt på et godt uddannelses- og undervisningsmiljø, hvor vi forventer aktiv deltagelse fra dig.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, fodklinik, øjenklinik og forskere med flere, prioriteres og værdsættes højt.

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver er at varetage ambulant behandling af voksne borgere med type 1- og type 2-diabetes, i et tværfagligt og inspirerende miljø. Stillingen giver gode muligheder for at opruste din viden og færdigheder indenfor behandling af type 1- og type 2-diabetes, herunder brug af nyeste teknologier. Vi vægter supervision og uddannelse højt, ligesom forskning prioriteres i dagligdagen.

Kvalifikationer
Vi forventer at du er uddannet læge, har gennemført KBU, er positiv og engageret, deltager aktivt i undervisningen og i det faglige fællesskab og vil bidrage til, at borgere med diabetes modtager den bedst mulige behandling. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har gennemført en introduktionsstilling i intern medicin.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er vagtfri og arbejdet er tilrettelagt som dagtjeneste - mandag til fredag i tidsrummet 7.00 til 19.30.
Løn i henhold til aftale indgået mellem Region Hovedstaden og FAYL

Information
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Dorte Lindqvist Hansen, på tlf. 3091 3333

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning som indeholder: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser m.v.



Ansøgningsfristen er d. 24. februar 2025

Ansættelsessamtaler er d. 28. februar 2025



Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6b4816a2-7b64-4392-80e6-0794eb0718f7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet