BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du færdig med din introduktionsstilling i gynækologi og obstetrik og søger du mere erfaring? Så er en stilling hos os måske noget for dig ?
Vi har 2 ledige uklassificerede stillinger til besættelse som reservelæge på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler. Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Ansættelsen er tidsbegrænset af 1 års varighed.
Afdelingen er en af landets fem største Gynækologisk Obstetriske universitetsafdelinger, og varetager derfor, med visse undtagelser, alt inden for specialet; obstetrik, føtalmedicin, benign og onkologisk gynækologi, reproduktionsmedicin inkluderende en PCOS-klinik samt ultralyddiagnostik.
Om afdelingen
Afdelingen er organiseret i fem områder med hver deres afsnitsledelse bestående af overlæger, oversygeplejersker, vicechefjordemoder og/eller dyrlæge:
- Obstetrisk klinik med fødegang, in house fødeklinik, fødemodtagelse, svangreambulatorium, svangre-/barselsgang samt afsnit for graviditet og tab
- Føtalmedicinsk klinik
- Gynækologisk klinik, med onkologisk team
- Urogynækologisk klinik
- Reproduktionsmedicinsk klinik
Afdelingen har cirka 85 læger bestående af 2 professorer (urogynækologi samt obstetrik), 45 speciallæger samt 40-42 yngre læger bestående af for- og mellem-vagter samt ph.d.-studerende. Afdelingen er en del af Københavns Universitet og har udover professorer og forskningslektorer ansat 6-7 kliniske lektorer.
På lederniveau er afdelingen organiseret med afdelingsledelse bestående af cheflæge, chefsygeplejerske, chefjordemoder. Hver af de fem områder har desuden en fagligt ansvarlig.
Trods inddeling i fem områder tilstræbes samarbejdes på tværs af hele afdelingen, ikke kun overordnet men også på daglig basis.
Vi kan tilbyde:
- En faglig – og uddannelsesmæssigt aktiv afdeling med uddannelsesprogrammer og kurser
- Mulighed for supervision også i vagterne grundet vagtstrukturen
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Godt forskningsmiljø med mulighed for personlig vejledning
- Menneskelig og faglig udvikling
- En afdeling i udvikling og kontinuerlig forandring, hvor vi i 2022 flyttede dele af afdelingen ud i nye omgivelser
Vi forventer, at du:
- Demonstrerer interesse for specialet og har et fagligt engagement
- Er aktiv deltager i både egen uddannelse samt uddannelse af særligt medicinstuderende og andre personalegrupper
- Trives med tværfagligt samarbejde samt vagtarbejde
Arbejdstilrettelæggelse:
Stillingen indebærer 2 holds drift med rådighed fra vagtværelse med 5 læger i vagt: 2 i bagvagts- og 3 i forvagtslag. Endvidere indgår du i en obstetrisk vagt fra kl. 10.00 - 21.00, cirka 10 skiftet.
Yderligere oplysninger kan fås via mail hos uddannelsesansvarlig afdelingslæge Hellen Edwards: Hellen.McKinnon.Edwards@regionh.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Trine Perin : Trine.Lunde.Perin@regionh.dk
Løn og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller (se www.sst.dk).
Ansøgningsfrist: 191023
Ansættelsessamtaler : 251023
Ansøgning med curriculum vita sendes via nedenstående link.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922203