Relationskompetent lærer søges til dynamisk skolemiljø på Herlev Byskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for undervisning? Er du udviklingsorienteret? Kan du bevare roen og skabe tryghed og spændende undervisning for eleverne i en foranderlig dagligdag? Så søg til Herlev Byskole, som søger en relationskompetent lærer til primært mellemtrinnet.

Vi søger en aktiv, fleksibel og engageret lærer med gode samarbejdsevner, der har vilje og lyst til at indgå i tæt samarbejde med kollegaer og forældre omkring børnenes trivsel og læring. Vi leder efter en kollega, der tør byde ind med ideer og konstruktiv feedback og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi søger en lærer til musik og gerne også N/T til vores mellemtrin, som samtidig har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med de forskellige teams. Samarbejdet i de lokale årgangsteams er en central del af at arbejde på Herlev Byskole, da vi tror på, at komplekse problemstillinger udelukkende kan løses i et forpligtende samarbejde. Der er også mulighed for idræt og holdtimer i forbindelse med vores inkluderende læringsmiljøer, og på sigt vil der være mulighed for at præge indholdet yderligere i stillingen.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i fællesskabet.
  • er stærk i arbejdet med klasseledelse og relationer.
  • er en teamspiller og ser fordelen i det professionelle læringsfællesskab.
  • kan håndtere forandringer i løbet af et skoleår - hvis det skulle være nødvendigt.
  • har en naturlig, åben og anerkendende tilgang til de mennesker, du omgås, og har et godt humør.
  • har et positivt livs- og dannelsessyn, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • arbejder struktureret og kan tage aktivt del i det faglige samarbejde, bl.a. i fælles forberedelse med fagkollegaer på årgangen.
  • kan indgå i et tæt samarbejde med elever, forældre og kollegaer.

Vi kan tilbyde dig

  • Et tæt teamsamarbejde, hvor vi arbejder målrettet og har fokus på professionelle læringsfællesskaber som det bærende i teamsamarbejdet. 
  • En skole der værdsætter mangfoldigheden og arbejder på, at både børn og voksne trives.
  • En skole med en hverdag, hvor læring og fællesskab går hånd i hånd.
  • Et spændende arbejde med kontakt til børn, forældre og kolleger.
  • At du som nyansat får tilbudt en mentor i det første skoleår.
  • Høj grad af medindflydelse.

Om Herlev Byskole
Herlev Byskole er en skole i vækst med lidt over 1000 elever fra 0.-9. klasse og SFO/klub fordelt på to matrikler med knap 1 km. imellem sig. Skolen har 4-5 spor på hver årgang, og heraf går ca. 600 elever i SFO/klub. 
På Herlev Byskole er det store fællesskab en væsentlig værdi. Vi arbejder som én skole med én opgave og ét personale. Vi er en samlet ledergruppe (en skoleleder og fem faglige ledere) og tæt samarbejde mellem personalegrupperne, klasserne og eleverne omkring de fysiske rammer, projekter, fællesdage, undervisningsforløb og læringsaktiviteter.

I Herlev Kommune er vi optaget af at udvikle gode læringsmiljøer, hvor børn og voksne trives og lærer, og vi er derfor hele tiden nysgerrige på, hvordan vi videreudvikler vores skole. På Herlev Byskole vil vi gerne kendes på et godt fagligt niveau, en god trivsel og et godt fællesskab. Skolens lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i afdelinger og i årgangsteam i gode forpligtende læringsfællesskaber.

Løn og ansættelsesvilkår
Det drejer sig om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2024 eller hurtigst muligt derefter. 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 18. september 2024 kl. 12.00. Vi holder første samtale den 20. september 2024. 

Kontakt 
Har du spørgsmål til stillingen eller kunne tænke dig en rundvisning, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Thomas H. Sandau, på 20517018 eller faglig leder, Line Bech Pedersen, på 23269414. 

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Ederlandsvej, 23, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107770

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet