Region Hovedstadens Psykiatri styrker den ambulante behandling – er du vores nye specialpsykolog?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at vores ambulante behandling også i fremtiden kan hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv? Så læs videre.


Vi styrker den ambulante behandling med mere end 40 nyoprettede stillinger
For at sikre hurtigere visitation til den rette behandling og styrke diagnostikken, har vi i Region Hovedstadens Psykiatri valgt at bruge midler fra regeringen til at styrke den ambulante behandling. Vi glæder os til at åbne dørene for mere end 40 nye sundhedsfaglige medarbejdere med forskellig faglige baggrunde i vores ambulatorier.

Der er rigtig mange typer patientforløb i psykiatrien, og størstedelen af vores patienter hjælper vi ambulant. Rigtig mange af de forløb varetages af psykiatriske ambulatorier, der arbejder efter F-ACT-modellen.


Hvad er F-ACT?
F-ACT er forkortelsen for ’Flexible Assertive Community Treatment’ og har et stærkt fokus på høj faglighed og recovery, som tilsammen hjælper den enkelte patient godt videre til en bedre hverdag. Patientens egne mål og ønsker indgår i en plan for behandlingen, som forskellige fagligheder samarbejder med patienten om at komme så tæt på at opnå som muligt.

Et helt centralt element i F-ACT-tilgangen er, at man hurtigt kan intensivere behandlingen, hvis patientens situation kræver det. Et vigtigt skridt på vejen til at hjælpe patienterne videre til et godt hverdagsliv er, at de både kan få støtte til at kunne fungere i deres vante rammer ved siden af behandlingsforløbet, og at de kan møde psykiatriens behandlere i eget hjem.

”Arbejdet i psykiatrien sikrer dig solide kompetencer. Det er tilfredsstillende at lægge vores psykologfaglighed sammen med de andres faglighed – at se hinanden i øjnene og konstatere, at det var alles indsats tilsammen, der gjorde det muligt, at patienten fik det godt igen.” – Hanne, psykolog.


Hvordan ser en typisk dag ud?
Som specialpsykolog hos os, arbejder du tæt sammen med ambulatoriets læger og øvrige personale omkring udrednings- og behandlingsopgaver af patienterne.

Dine konkrete arbejdsopgaver:

  • Indledende vurderinger, diagnostisk afklaring, personlighedsvurderinger, psykologisk undersøgelse og testning herunder WAIS, SCID V, eventuel udredning for ADHD og autisme
  • Samtalebehandling og psykoterapi, både individuelt og i gruppe
  • Psykoedukation
  • Medvirken i konferencer og behandlingsmæssig planlægning
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Forløbsansvarlig for cirka 50 patienter, på delegation fra overlægen
  • Deltagelse i psykologgruppens opgaveløsning på tværs af centret, fx testpsykologiske undersøgelser, debriefinger, undervisning og supervision af tværfagligt personale

Vi søger dig!
Du er specialpsykolog i psykiatri med interesse for arbejdet med psykologiske undersøgelser af patienter med komplekse tilstandsbilleder.

Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:

  • Supervisions- og undervisningserfaring
  • Erfaring med- og interesse for psykopatalogisk udredning
  • Lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde i enheden og på centret
  • Gerne psykoterapeutisk uddannelse
  • Gerne testpsykologisk erfaring eller interesse

Hvad kan vi tilbyde dig?
Som en del af et F-ACT-team, har du ikke kun dine nærmeste kolleger at trække på, du får faktisk et kæmpe netværk af kolleger på tværs af 15 ambulatorier, der alle arbejder på samme måde og som er interesserede i at udvikle vores felt endnu mere. Og vi kan bruge hinanden!

Du bliver en del af et hospital med gode muligheder for faglig udvikling og mulighed for at deltage i udvikling og udførsel af forskningsaktiviteter i det ambulante område. Her bliver du mødt af kolleger, der er åbne for tanker og ideer, der kan kvalificere den psykiatriske behandling yderligere.

Man får god supervision og udvikler sine evner til at arbejde selvstændigt med svære problemstillinger. Man er en del af en stor organisation, og får igennem samarbejdet med døgnafsnittene og andre netværk også en god forståelse af organisatoriske forhold. Psykiatrien tilbyder således psykologen i et FACT-team kompetenceudvikling på mange planer” – Hanne, Psykolog.


Dine løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelse er efter gældende overenskomst.


Vil du vide mere?
Vi udvider og styrker indsatsen i Region Hovedstadens Psykiatris ambulatorier. Dit nye arbejdssted bliver på et af følgende centres ambulatorier:

  • Psykiatrisk Center Glostrup. Kontaktperson cheflæge Darius Mardosas på 2036 5826
  • Psykiatrisk Center Ballerup. Kontaktperson cheflæge Jens Drachmann Bukh på 2262 2813
  • Psykiatrisk Center Amager. Kontaktperson afsnitsansvarlig overlæge Nina Foli-Andersen på 3864 1940
  • Psykiatrisk Center København. Kontaktperson cheflæge Birte Smidt på 2664 8822
  • Psykiatrisk Center Nordsjælland. Kontaktperson chefsygeplejerske Marit Neve Plesner på 3022 0194
Læs og hør mere om F-ACT, vores ambulatorier og meget mere her.


Vi glæder os til at høre fra dig!
Synes du, ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af den ambulante psykiatri.

Søg stillingen via linket her på siden senest den 13. august 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Du bedes angive i ansøgningsskemaet, hvilket center, du ønsker at arbejde på.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Psykiatri, Kristineberg 3, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250531&DepartmentId=12203&MediaId=4942&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet