BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har fået tilført midler til endnu en stilling og vil gerne udvide med en radiograf med stærke CT- kompetencer, der har interesse for nuklearmedicin.
Er det dig, har du nu chancen for at blive vores nye kollega på Afdeling for Nuklearmedicin, Herlev Hospital.
Du vil starte i vores PET-sektion, hvor du indgår i et team af bioanalytikere, sygeplejersker og radiografer, der alle deles om arbejdsopgaverne på tværs af faggrænser. Efter oplæring har du mulighed for at indgå i jobrotation mellem KFA-afsnittet og PET-centeret. Som radiograf vil du dagligt arbejde tæt sammen med alle afdelingens øvrige faggrupper, som på Herlev Hospital tæller 72 medarbejdere fordelt på 11 faggrupper.
Afdelingen er opdelt i tre afsnit: KFA, PET og Cyklotron. I PET-afsnittet har vi fem PET/CT-skannere, tre på 3. etage, én på 4. etage og én i stråleterapien. På 4. etage har vi to SPECT/CT-skannere, ét hjertekamera, fire gammakameraer og tre DEXA-skannere. Derudover laver vi distale trykmålinger, lungefunktionsundersøgelser og GFR-målinger. Vi har eget laboratorium og hver morgen fra kl. 06.45 fremstiller vi radioaktive lægemidler til Gentofte-afsnittet, Steno og eget afsnit.
Der er aftenvagt i PET-afsnittet til kl. 19, tre dage om ugen. Afdelingen har egen cyklotron til fremstilling af sporstoffer. En mindre gruppe af bioanalytikerne er med på produktionsholdet i Cyklotronen.
I 2022 gennemførte Afdeling for Nuklearmedicin på Herlev Hospital 86.000 delundersøgelser fordelt på 26.000 patienter. Knap halvdelen var PET/CT-undersøgelser.
Vi tilbyder
- En stilling på 37 timer/uge
- Et højt fagligt niveau med varierede opgaver
- En professionel arbejdsplads med fokus på, at patienten er godt behandlet
- En høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
- En velfungerende, aktiv og positiv afdeling med gode kollegaer
- Har autorisation som radiograf
- Har kendskab til specialet, men det er ikke en forudsætning, da oplæring og undervisning vil blive tilrettelagt efter dine kvalifikationer
- Engagerer dig i den daglige drift
- Har høj motivation for nye udfordringer og interesse for faglig og teknologisk udvikling
- Har gode samarbejdsevner, er imødekommende, udadvendt, glad og humørfyldt
- Er serviceminded, fleksibel og har gode kommunikative evner
Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiderne, afhængig af opgaver, fordeles i tidsrummet kl. 6.45 – 19.00, mandag til torsdag. Fredag slutter vi kl. 14.45.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Har du lyst til at være med til at sikre, at afdelingens patienter altid får den bedste behandling på et højt fagligt niveau? Så send straks en ansøgning hvor du beskriver dig selv og dine kompetencer.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, dog senest tirsdag den 21. november 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Helle Hedegaard Lethmar tlf. 21 68 22 17 eller overbioanalytiker Amanda Ringø tlf. 38 68 26 36.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936504