Psykolog søges til Ambulatorium for Affektive Lidelser, Frederiksberg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet psykolog og har du lyst til nye udfordringer i dit arbejdsliv?

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med patienter med affektive lidelser i både individuelle forløb og grupper.

Hvem er vi og vores patienter?
Ambulatorium for Affektive lidelser er en del af Psykiatrisk Center København (PCK). Vi ligger på Frederiksberg Hospitals matrikel. Ambulatoriet har regionsfunktion for følgende målgrupper:

  • Patienter nyligt debuteret med bipolar lidelse
  • Patienter med affektive lidelser, som er gravide eller ønsker graviditet
  • Patienter med komplicerede eller behandlingsrefraktære unipolare eller bipolare tilstande
Desuden varetager vi behandling for patienter med unipolar lidelse i et intensivt forløb efter indlæggelse på PCK i op til 6 måneder.

I ambulatoriet er vi cirka 28 medarbejdere: psykologer, speciallæger, sygeplejersker, socialrådgivere og fysioterapeuter foruden et sekretariat. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi støtter hinanden og trækker på hinandens kompetencer.

Ambulatoriet er spydspids i KAG Bipolar, og varetager kompetenceudviklende opgaver relateret til dette. Vi har et tæt samarbejde med ”The Copenhagen Affective Disorder research Center” (CADIC), og en stor del af vores patienter deltager i forskningsprojekter. Du kan læse mere her: KAGs - Kliniske Akademiske Grupper (psykiatri-regionh.dk)


Hvad vil din arbejdsopgaver som psykolog se ud?
Hovedparten af patienterne i ambulatoriet er ny-diagnosticeret med bipolar lidelse og modtager et 2-årigt behandlingsforløb. Som psykolog i Ambulatorium for Affektive Lidelser, er dine opgaver rettet mod denne målgruppe samt mod patienter med unipolar lidelse i intensivt forløb med funktion som gruppeleder i kognitiv gruppe og med individuelle psykoteapiforløb.

Dine primære opgaver, vil være varetagelse af individuelle patientforløb, samt at lede psykoedukations-grupper i samarbejde med en kollega. Foruden indledende vurderinger af ny-henviste patienter.

Du vil som psykolog indgå i samarbejde med psykologgruppen ved Psykiatrisk Center København, som fagligt ledes af chefpsykologen. Gruppen har faggruppemøder og andre faglige aktiviteter og undervisningstilbud, og løser i fællesskab forskellige psykologfaglige opgaver på tværs af centeret. Eksempelvis: supervision (tværfaglig/monofaglig), undervisning og psykologiske testninger.


Vi søger en psykolog med følgende kvalifikationer:

  • Cand.psych. med autorisation og evt. specialistuddannelse.
  • Psykiatrisk erfaring og evt. erfaring med udredning.
  • Erfaring med individuel og gruppebehandling.
  • Lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.
  • Selvstændig, professionel og målrettet. Hertil åben og respektfuldt i samarbejde med patienter, pårørende og kolleger.
Som vores kommende psykolog får du:

  • Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt og ledelses samarbejde.
  • En grundig introduktion til specialet og løbende supervision.
  • En dynamisk arbejdsplads med højt fagligt niveau.
  • Afvekslende opgaver og gode udviklingsmuligheder.
  • En hverdag med tæt kobling mellem forskning og klinik.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentlig. Tiltrædelse ønskes snarest muligt

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Interesseret?
Har opslaget vakt din interesse kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ambulatoriets ledende overlæge Line Hansen tlf. 24 47 74 62 eller chefpsykolog Karen Dissing Sandahl tlf. 40 25 96 77

Ansøgningsfristen er den 20. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. august 2023 om formiddagen.

Fakta om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København (PCK) er Danmarks største psykiatriske afdeling. Centeret undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C, samt Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Det svarer til et område med ca. 436.000 borgere.

PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg hospitaler samt Rigshospitalet, med sengeafsnit – og har endvidere ambulante enheder andre steder i optageområdet. Sexologisk Klinik er placeret på Rigshospitalsmatriklen, Tagensvej.


PCK har ca. 1.200 ansatte. Hertil kommer forskning med ca. 135 fuldtidsstillinger, 254 senge, ca. 190.000 ambulante besøg og 7800 skadestuebesøg årligt.
Du kan læse mere om Region Hovedstaden Psykiatri her: https://www.psykiatri-regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250645&DepartmentId=14369&MediaId=4952&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881717

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet