BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet indenfor eller har erfaring med dialektisk adfærds-terapi?
Er du interesseret i at arbejde med unge med følelsesreguleringsvanskeligheder og problemadfærd gennem 20 ugers intensivt behandlingsforløb med både færdighedstræningsgruppe og individuel terapi?
Er du glad for at samarbejde, og vil du gerne være en del af et velfungerende DAT-team?
Er du udviklingsorienteret og nysgerrig ift. behandlingens kvalitet og effekt?
Vi søger en fjerde DAT-behandler til teamet, som vil være en delt stilling ml. DAT-behandling og øvrige udredningsopgaver i Ungdomsambulatoriet.
Jobbet
DAT-behandlingen til unge er et specialiseret behandlingstilbud til Region H’s unge med tilbagevendende sikkerhedstruende adfærd og følelsesreguleringsvanskeligheder. Tilbuddet har eksisteret siden 2015 og behandlingen består af 20 ugers ugentlig færdighedstræningsgruppe til de unge, 4 gange forældregruppe, ugentlig individuel terapi samt DAT-telefon i arbejdstiden.
I DAT-teamet er vi 3 meget erfarne psykologer, og 2 af os er intensivt uddannet i DAT af British Isles/Michela Swales. Vi følger DAT-A manualen/Alec Miller et al. I år er vores behandling blevet godkendt til at deltage i en norsk kohorte med patienter, som modtager DAT-behandling, der gør det muligt at få undersøgt effekten af vores behandling herunder mekanismer og risikofaktorer, som gør sig gældende.
Som DAT-behandler har vi ca. 2-3 individuelle forløb ad gangen, og er sammen med en anden DAT-behandler enten færdighedstræner i ungegruppen eller i forældregruppen. DAT-telefonen er åben i arbejdstiden og går på tur i teamet. Grupperne ligger tirsdage eftermiddage 13:30-15:30. Teammødet ligger fredage kl.10-12 og en gang om mdr. er der ekstern supervision i dette tidsrum.
De øvrige opgaver vil være diagnostik og behandling af patienter med ungdomspsykiatriske lidelser evt. med udgangspunkt i Klinik for Selvmordsforebyggelse samt løbende opgaver med supervision og undervisning.
Om Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195
Ambulatoriet for unge udreder og behandler unge i alderen 14 - 17 år, som er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi.
Vi varetager udredning og behandling af en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger- herunder bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst.
Ambulatoriet har derudover flere funktioner bl.a. behandling af selvmordstruede børn og unge, udredning af børn og unge med kønsidentitetsforstyrrelser, samt udredning og behandling af unge med bipolar affektiv sindslidelse.
Vi tilbyder F-ACT til den gruppe af vores patienter, der i perioder har brug for en intensiveret indsats fra vores side, herunder ud kørende funktion. Vi varetager også regionsfunktion for DAT.
Vi er ca. 45 medarbejdere, som omfatter speciallæger, læger under uddannelse, specialpsykologer, psykologer, psykologer under uddannelse til specialpsykolog, sygeplejersker, specialsygeplejersker, socialrådgivere og lægesekretærer.
Afsnittet ledes af overlæge Pernille Prahl, oversygeplejerske Lars Elvang og oversygeplejerske Anne Hvid Linden i fællesskab.
Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate læge- og sygeplejerskeuddannelse
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag i et afsnit præget af et højt fagligt niveau, godt humør og kollegaskab, en arbejdskultur kendetegnet ved åbenhed og mulighed for sparring.
Vi har supervision i afsnittet, ligesom du vil få tildelt en mentor, som vil hjælpe dig i introduktionsfasen.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet cand.psyk. og gerne med autorisation eller nogle års terapi-erfaring. Erfaringer med børne- og ungdomspsykiatrien prioriteres.
Du er interesseret i behandling, og vi foretrækker, at du er uddannet i/har erfaringer med DAT-behandling, men motivation og interesse for denne patientgruppes vanskeligheder og behandlingsbehov er også væsentlig.
Desuden kræves det, at du:
- kan arbejde selvstændigt og samtidig kan lide at indgå i et tæt teamsamarbejde.
- kan indgå i et afsnit, hvor hverdagen kan være uforudsigelig, og hvor vi træder til og hjælper hinanden ved behov.
- har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og pårørende.
Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne.
Vi ønsker, at du starter pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog Gitte Andersen gitte.andersen.03@regionh.dk, afsnitsledende overlæge Pernille Prahl pernile.louise.prahl@regionh.dk eller oversygeplejerske Anne Hvid Linden angeline.louise.hvid.linden@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Vi glæder os til at invitere dig ind i vores fællesskab
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 8. juni 2023.
Vi forventer at afholde samtaler den 12. juni 2023.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg, Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249584&DepartmentId=14179&MediaId=4943&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834935