BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du psykolog, eller har du anden relevant faglighed med klinisk erfaring med børn og unge med psykiske lidelser?
I Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) har vi speciale i den kommunale behandling af børn og unge med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Nu søger vi en kollega med specialviden inden for dette område til vores Psykiatrifaglige Konsulentteam.
Teamet yder psykiatrifaglig rådgivning og vejledning til sagsbehandlere og andre ansatte i Socialforvaltningens fem myndighedsområder. Herudover vil en del af arbejdsopgaverne være supervision, undervisning og vejledning af de faglige institutioner/miljøer internt i CSP.
Om os
Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) er en del af Borgercenter Børn og Unge (BBU) i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Centret består - udover Psykiatrifagligt Konsulentteam - af fire døgninstitutioner, to dagbehandlingsinstitutioner samt to forebyggende tilbud: 'ROBUS', som er et ambulant tilbud til børn og unge med spiseforstyrrelser og selvskade og 'Brobyggerne', der tilbyder specialiserede hjemmebaserede indsatser.
Målgruppen for CSP's arbejde er børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov. Vi har en tværfaglig behandlingsindsats, og vores faglige referenceramme er kognitiv adfærdsterapi. Der er et stærkt fagligt fællesskab samt kollegaer med specialviden indenfor psykiatri og socialpædagogik.
Psykiatrifagligt Konsulentteam består på nuværende tidspunkt af en psykiatrisk sygeplejerske og en psykolog, der tilsammen har stor erfaring med både den kliniske praksis indenfor området og socialpædagogisk behandling af målgruppen. Teamets opgave er bl.a. at skabe forståelse for den psykiatriske problematik samt understøtte relevante, helhedsorienterede sociale og pædagogiske indsatser. Teamet udvides ved udgangen af året med to medarbejdere.
Om stillingen
Dine vigtigste opgaver vil være
- psykiatrifaglig rådgivning og vejledning på myndighedsniveau og til andre relevante samarbejdspartnere i Socialforvaltningen, fx familiehusene
- afholde åben rådgivning og deltage i gruppemøder hos myndighed
- deltage i relevante arbejdsmøder og netværksmøder
- supervisionsopgaver på centrets institutioner
- rådgive, undervise og vejlede medarbejdere på institutionerne i BBU i komplekse enkeltsager
- understøtte kompetenceudviklingen af de psykiatrifaglige kompetencer i BBU ved faglige oplæg og undervisning
- løse relevante udviklings- og driftsopgaver i staben·
- give faglig sparring til andre samarbejdspartnere
Om dig
Vi ønsker at du
- er uddannet psykolog eller har anden relevant sundheds -eller pædagog faglig uddannelse
- har erfaring med behandlingskrævende og psykisk sårbare børn og unge – fx fra børne- og ungdomspsykiatrien eller solid kommunal erfaring
- er god til at samarbejde og formår at sætte dig ind i de udfordringer og arbejdsvilkår, der er i arbejdet på vores tilbud
- har et analytisk blik på en sag og kan omsætte det til konkrete handlingsanvisninger
- har lyst og kompetence til at rådgive kollegaer og supervisere større medarbejdergrupper
- trives med at undervise i både større og mindre grupper
- har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation
- ser muligheder i at indgå i et tværfagligt team, hvor de forskellige fagligheder og erfaringer er teamets styrke
- har gode formidlingsevner, mundtligt såvel som skriftligt
- et job i et stærkt tværfagligt miljø, hvor behandlingsarbejdet er i højsædet
- et stort netværk af psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og andre dygtige mennesker til faglig sparring og udvikling
- grupper med ekstern supervision og kurser godkendt til specialistuddannelserne
- et spændende og udviklingsorienteret job på en arbejdsplads, hvor vi går nye veje, skaber resultater og har høje ambitioner i opgaveløsningen og for børnene, de unge og familierne
- et job i en ambitiøs organisation, hvor tillid, inddragelse, arbejdsfællesskaber og faglig udvikling er på dagsordenen
- et job med store muligheder for indflydelse både på konkrete opgaver og i den psykologfaglige udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men med mulighed for deltid, og vi ønsker stillingen besat snarest. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer ved ansættelse.
CSP's tilbud og samarbejdspartnere er placeret på forskellige adresser i København og omegn, og du skal derfor trives med en arbejdsuge, hvor du ofte er på farten. Du bliver en del vores psykiatrifaglige konsulentteam med reference til Brobyggernes institutionsleder.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Mona Christoffersen på 2499 6554.
Søg via linket senest torsdag den 8. juni 2023
Der afholdes samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192066&DepartmentId=20206&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837292