Vil du være med til at styrke økonomistyringen på nogle af Danmarks mest komplekse hospitalsbyggerier?
I Center for Ejendomme (CEJ) skaber vi rammerne for fremtidens hospitaler. I Større Byggerier arbejder vi med nogle af landets mest avancerede og samfundskritiske byggeprojekter med en portefølje af igangværende og kommende hospitalsbyggerier på mere end 35 mia. kr. Alle projekter, hvor økonomistyringen er afgørende for både kvalitet og fremdrift.
Vi søger en Projektøkonom, der kan tage et selvstændigt ansvar for at videreudvikle og drive de centrale økonomiprocesser, som sikrer, at vores projekter styres sikkert i mål. Du bliver en del af enheden for Økonomi- og Risikostyring, hvor økonomi, rapportering og risiko samles for at skabe et stærkt og ensartet styringsgrundlag på tværs af porteføljen.
Dine opgaver
Som projektøkonom får du en nøglerolle i at skabe robust og gennemsigtig økonomistyring. Opgaverne spænder over både processer, analyser og projektunderstøttelse.
Økonomiprocesser
- Udvikle og sikre drift af centrale økonomiprocesser, herunder ensartede arbejdsgange, høj datakvalitet og overholdelse af krav og deadlines
- Sikre sammenhæng mellem projektøkonomi, porteføljeøkonomi og politiske krav
- Udarbejde økonomiske og politiske beslutningssager til regionsrådet og øvrige beslutningsfora
- Udforme analyser, vurderinger og scenarier, der giver et klart og veldokumenteret grundlag for beslutninger
- Sikre, at økonomiske vurderinger bygger på tydelige forudsætninger og gennemsigtighed
- Udvikle og vedligeholde et samlet porteføljeoverblik, der giver ledelsen et rettidigt og præcist billede af økonomi, fremdrift og risikobillede på tværs af projekterne
Du arbejder struktureret, analytisk og med blik for helheder. Du trives med at tage ansvar for processer, skabe overblik og sikre, at økonomien er korrekt, veldokumenteret og klar til beslutning. Du er samarbejdsorienteret og tryg i dialogen med mange forskellige fagligheder.
Det er nødvendigt, at du:
- Har en relevant lang videregående uddannelse fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc. eller tilsvarende
- Har erfaring med økonomistyring, budgetprocesser eller rapportering i en politisk styret organisation (fx region, kommune, stat eller rådgivermiljø)
- Har stærke analytiske evner og kan omsætte data til klare vurderinger og anbefalinger
- Arbejder systematisk og datadrevet med fokus på både kvalitet og fremdrift
- Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med høj kompleksitet og en kultur præget af samarbejde, åbenhed og faglig stolthed. Vi arbejder tæt sammen om at skabe et solidt styringsgrundlag for hele porteføljen, og vi prioriterer sparring og støtte – også når tempoet er højt.
Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på økonomistyringen af projekter, der skaber rammer for liv, behandling og sikkerhed i Region Hovedstaden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Der kan være krav om sikkerhedsgodkendelse. Arbejdssted er Herlev.
Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sabine Thies Hansen, enhedschef for Økonomi- og Risikostyring, Tlf. 21 13 75 89 eller mail: sabine.thies.hansen@regionh.dk.
Ansøgningsfristen er den torsdag 11. juni 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 25 og 26
Vi glæder os til at høre fra dig.
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c87d81bc-4687-4dab-9903-4e05ed1fc751