Projektleder til komplekse byggeprojekter i Region Hovedstadens hospitaler

dato

Vil du spille en central rolle i nogle af Regionen Hovedstadens mest strategisk vigtige byggeprojekter?
Brænder du for at sikre kvalitet og fremdrift i komplekse projekter, der understøtter hospitalernes daglige drift og fremtidige udvikling? Så er du måske den projektleder, vi søger til vores enhed Ejendomsprojekter i Center for Ejendomme.

Om stillingen og enheden
Center for Ejendomme i Region Hovedstaden har oprettet en ny enhed – Ejendomsprojekter – for at imødekomme en stigende projektmængde, herunder et omfattende renoveringsprogram. Vi søger derfor erfarne og engagerede projektledere, som kan tage ansvar for projekter på tværs af regionens hospitaler.
Du får base på Stationsalléen 42 i Herlev og bliver en del af enhedens fagligt stærke team.

Enheden har fokus på mellemstore, strategisk vigtige og teknisk komplekse bygge- og renoveringsopgaver.

Dine opgaver og ansvar
Som projektleder i Ejendomsprojekter vil du være ansvarlig for hele projektforløbet – fra de første idéer til den endelige aflevering:

  • Projektledelse og styring: Du planlægger, koordinerer og gennemfører byggeprojekter i tæt samarbejde med brugere, rådgivere og entreprenører.
  • Interessenthåndtering: Du leder bygherrens projektorganisation og sikrer klar og konstruktiv dialog med hospitalernes ledelser, CEJs lokale organisationer, teknikere og brugere.
  • Økonomistyring: Du udarbejder og følger op på budgetter samt sikrer rettidig og præcis rapportering.
  • Kvalitet og arbejdsmiljø: Du stiller krav til sikkerhed, kvalitet og overholdelse af gældende regler og standarder.
  • Ressource- og risikostyring: Du sikrer effektiv brug af ressourcer og håndterer risici med relevante handlingsplaner.
  • Strategisk udvikling: Du bidrager til udvikling af projektmodeller, governance-principper mm
Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse – f.eks. som ingeniør, bygningskonstruktør, maskinmester eller arkitekt – eller solid praktisk erfaring kombineret med projektlederuddannelse
  • Har flere års erfaring som bygherreprojektleder eller -rådgiver
  • Kender til byggejura, offentlige processer og politiske beslutningsgange
  • Er vant til at navigere i komplekse organisationer med mange interessenter
  • Kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt
  • Trives i et miljø med mange parallelle opgaver og krydspres
  • Arbejder struktureret, er proaktiv og har blik for løsninger
  • Kendskab til SAP, Dalux og ProjektApp er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med stor faglig spændvidde og spændende samarbejdspartnere
  • Et uformelt, men fagligt ambitiøst miljø med høj grad af frihed og ansvar
  • Projekter med stor strategisk og samfundsmæssig betydning
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en organisation i vækst
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på sparring og vidensdeling
Du bliver en del af Center for Ejendomme, som med ca. 800 medarbejdere varetager drift og udvikling af ca. 2 mio. m² bygninger – fra fredede hospitalsbygninger til moderne nybyggeri.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, og der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Det primære arbejdssted er Stationsalléen 42 i Herlev, men der må forventes arbejdsopgaver på andre lokationer i regionen.

Ansøgningsprocedure
Upload din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser via vores rekrutteringssystem. Vi afholder løbende samtaler.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Emil Kerff Michelsen på mail: emil.kerff.michelsen@regionh.dk

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/35ee5b36-839a-450c-b724-3c4428bdaf72

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet