Projektleder til Automatisering og Udvikling i Koncernservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til skabe innovative, digitale og brugerorienterede løsninger, der understøtter en bedre og billigere administration på en af Danmarks største arbejdspladser?

Så er du måske en af de nye kollegaer, vi søger i kontoret for Automatisering og Udvikling i Koncernservice. Projektledelsesteamet driver projekter på tværs af forretningsområderne løn, personale, jura og finans i Københavns Kommune. Vi arbejder målrettet på at optimere forretningsprocesser og forbedre brugeroplevelsen vha. stærke metoder og udvikling af digitale løsninger i fx ServiceNow HR og UIPath. Vi udvikler bedre løsninger til Københavns Kommunes ledere og medarbejdere, fx fuldautomatisering af barselsprocessen, bedre vagtplanlægning, automatisk indhentning af straffeattester ifm. ansættelse samt udvikling af den gode proces for onboarding af nye medarbejdere.

Hvis du er nysgerrig, kan du se en lille teaser på et af vores projekter her.

Projektleder med teknisk flair
Vi er først og fremmest på udkig efter kollegaer, som formår at drive projekter og udviklingsopgaver fremad, har personlig gennemslagskraft og tør tage beslutninger.

Du er klar på at dykke ned i detaljen og være udførende på opgaver, når det er nødvendigt og formår samtidig at bevare overblikket over styringen af opgaven. Du er iderig i udviklingen af løsninger og forstår, at en opgave ikke er afsluttet, før den er fuldt implementeret i forretningen. Det er desuden en fordel, hvis du har teknisk flair, da vores projekter ofte involverer elementer af digitalisering og it-udvikling. Vi spænder bredt i vores opgaveportefølje, så du skal være nysgerrig og have mod på at sætte dig ind i mange forskellige emner og områder.

For at lykkes hos os, skal du derudover

  • være god til at samarbejde og inddrage dine interessenter. Du samarbejder godt med alle vores partnere, herunder ledere og medarbejdere i Københavns Kommune, it-udviklere, leverandører og andre deltagere i projekterne på tværs af fagligheder. Du forstår, at det er afgørende, at du har dine interessenter med ombord, og du kommunikerer dine budskaber klart til forskellige målgrupper
  • have fokus på den gode metode. Du er hjemme i dine projektmetoder, og du har fokus på at forstå forretningens behov og præferencer. Du arbejder med effekterne i fokus, og du evner at omsætte og balancere forretningens og brugernes behov og it-værktøjernes muligheder i konkrete løsninger
  • motiveres af at gøre en forskel og skabe reel værdi i de opgaver og projekter, du indgår i
  • være åben for både at lede egne projekter og samtidig deltage i kollegaers projekter som fx projektlederstøtte eller udførende på opgaver
Dit CV rummer gerne 1-3 års relevant erhvervserfaring, en videregående uddannelse, projekterfaring og evt. en projektlederuddannelse.

Automatisering og Udvikling – dit nye arbejdsfællesskab
Vi bor på Borups Allé kun 2 min. gang fra Fuglebakken Station. Projektledelsesteamet er et af fem teams i Automatisering og Udvikling, og du får 65 kompetente og engagerede kollegaer, som alle arbejder med at skabe bedre og billigere administration. Vi har en bred faglighed, og du vil få gode kollegaer, som enten er proceskonsulenter, projektledere, udviklere eller udviklingskonsulenter, og opgaverne løser vi på tværs af teams og fagligheder.

Hos os får du et spændende job, hvor du får mulighed for at gøre dine ideer til virkelighed. Du bliver en del af et team på 12 personer, hvor der er højt til loftet og stort fokus på trivsel og høj faglighed. Vi har dygtige kollegaer, og vi gør os umage med at skabe et godt læringsmiljø, hvor vi videndeler og sparrer med hinanden. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi først lykkes, når vi alle lykkes. I vores værdigrundlag lægger vi vægt på tillid og en anerkendende tilgang til hinanden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingen er i udgangspunktet fuldtid, men deltid er en mulighed.

Yderligere information
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Louise Lykke Hvam på 2497 6701. Du kan også fange projektleder Christine Nørgaard Sørensen på 2928 8921 fra den 14. august.

Søg via linket senest tirsdag den 29. august 2023
Vi gør brug af to samtalerunder inkl. case. Husk at medsende eksamenspapirer inkl. karakterer fra både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193664&DepartmentId=22361&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet