Projektassistent til administrative og koordinerende opgaver
Er du udadvendt, serviceminded og trives med "mange bolde i luften"? Vil du være med til at understøtte bygge- og renoveringsprojekter i Region Hovedstaden? Så er du måske den rette til stillingen som projektkoordinator i Drift og Byg HGH, hvor du får din daglige gang på Herlev og Gentofte Hospital.
Om stillingen
Vi søger en serviceminded projektkoordinator, der trives med at varetage en bred vifte af opgaver i løbet af dagen, og som kan fungere som sektionens bindeled i et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
De primære arbejdsopgaver vil være at:
- Bistå byggefagleder og projektlederne med administrative og koordinerende opgaver som fx projekt- og mødekoordinering, opfølgning, udarbejdelse af projektansøgninger, budgetter m.m.
- Bistå kolleger i Drift og Byg i forbindelse med koordinering i samarbejde med hospitalernes afdelinger i alle faser af projekterne.
- Bistå Drift og Byg med økonomiopfølgning og fakturabehandling.
- Deltage i projektadministration og styring i vores projektværktøj – Projekt App.
- Varetage egne mindre projekter.
- Sikre og bidrage til, at de strategiske hovedindsatser gennemføres.
- Have ansvaret for at indsamle, systematisere og formidle oplysninger om tiltag bredt i Drift og Byg.
Vi forestiller os, at du har en administrativ og koordinerende baggrund og har erfaring med projektledelse fra lignende stillinger – gerne i sundhedsvæsenet.
Vi forventer, at du:
- Kan arbejde struktureret og bevare overblikket.
- Kan arbejde selvstændigt samt planlægge og prioritere opgaver.
- Kan håndtere mange interessenter i en stor organisation.
- Har talforståelse og er hjemmevant i brugen af Microsoft Office-programmer, herunder Word og Excel.
- Har kendskab til SAP og DALUX – det er en fordel.
- Har gode samarbejdsevner og kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, som skal benyttes på tværs af organisatoriske skel og faglige grænser.
- Har god forståelse for de politiske og administrative processer i en offentlig virksomhed.
- Har en positiv tilgang til nytænkning og har et stærkt fokus på kerneydelsen (kunderne i fokus).
Som projektkoordinator i Center for Ejendomme Drift og Byg HGH vil du blive en del af en spændende arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du vil arbejde sammen med engagerede og kompetente kollegaer i et fagligt miljø og fællesskab, hvor åbenhed, samarbejde, sparring, tillid samt et helhedsorienteret perspektiv er kerneværdier.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomschef Jesper Løvenhardt på tlf. 24200103 eller mail jesper.kalmeyer.løvenhardt@regionh.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Din daglige arbejdsdag vil foregå på Herlev og Gentofte Hospitaler, men der kan forekomme opgaver og møder på andre af regionens matrikler.
Ansættelsen er en fuldtidsstilling.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den 8. august 2025. Forventet opstart hurtigst muligt. Vi vil løbende holde samtaler, så ansøg gerne hurtigt.
Om os
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som siden den 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri. Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samtidig med, at vi står for de relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Vi er i fuld gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 850 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Stationsallen, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f1b354cb-f6ff-497c-9c9e-8353b4fad722