Vil du være med til at undersøge, hvordan man bedst kan kommunikere de risici, der er forbundet med kardiometaboliske tilstande i graviditeten? Har du forskningserfaring med både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder?
Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en postdoc til forskningsgruppen Reproduktiv Sundhed & Familier. Vi forventer tiltrædelse 1 februar eller snarest derefter.
Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund
Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund er en afdeling på SDCC med en forskningsbaseret tilgang til udvikling af indsatser, der fremmer sundheden, forebygger udviklingen af forskellige kroniske sygdomme, og gør livet med kronisk sygdom lettere blandt borgere i Region Hovedstaden, Danmark og udlandet. Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på SDCC, med de øvrige Steno-centre, og med en lang række offentlige, private, civile og akademiske aktører i Danmark og udlandet. Afdelingen består af ca. 70 medarbejdere organiseret i fem forskningsgrupper, samt et forskningsstøttende sekretariat.
Forskningsgruppen Reproduktiv Sundhed & Familier
Forskningsgruppen er en del af Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund. Forskningsgruppen arbejder med folkesundhedsvidenskabelig- og sundhedsfremmeforskning med et fokus på kardiometaboliske tilstande og graviditet, reproduktiv sundhed og familiedannelse. Gruppen har særligt fokus på personer med tidligere gestationel diabetes eller præeklampsi og deres familier og hvordan vi kan reducere risikoen for senere udvikling af diabetes og hjerte-kar-sygdom og sikre en kontinuerlig opfølgning og støtte på tværs af sektorer og fagprofessioner.
Stillingen
Stillingen er forankret i gruppen Reproduktiv Sundhed & Familier. Du vil primært blive tilknyttet forskningsprojektet CRISP (Communicating RISks associated with cardiometabolic conditions in Pregnancy). Du vil bidrage til den overordnede gennemførsel af projektet, herunder koordinering af diverse aktiviteter. Du vil desuden have ansvar for analyserne af en interviewundersøgelse og udviklingen af et skræddersyet kommunikationsredskab, samt have en central rolle i gennemførslen af en spørgeskemaundersøgelse. Du forventes desuden af bidrage til fondsansøgninger, dataanalyse og publicering af videnskabelige artikler samt formidle resultaterne bredt. Du vil bidrage med vejledning og sparring af ph.d.-studerende samt studerende på kandidat og bachelorniveau.
Ansøgere til stillingen forventes selv at have søgt eller bidraget til ansøgning om midler til delvis finansiering af stillingen.
Du kommer til at referere til forskningsleder, seniorforsker Karoline Kragelund Nielsen.
Din profil
- Du har en kandidatgrad i en relevant disciplin fx folkesundhedsvidenskab, sociologi, psykologi, eller idræt.
- Du har en ph.d.-grad inden for sundheds- eller samfundsvidenskab.
- Du har solid erfaring med både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder.
- Du har erfaring med indsamling af data til forskningsprojekter.
- Det er en fordel hvis du har erfaring med og kendskab til participatoriske metoder og samskabende processer, men ikke et krav.
- Du har kendskab til det danske sundhedsvæsens struktur og opbygning.
- Du har et højt fagligt niveau og er analytisk stærk
- Du er god til at kommunikere og interagere med forskelligartede aktører
- Du er struktureret, engageret og ambitiøs i dit arbejde
- Du kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde i en tværfaglig gruppe
- Du har en anerkendende og inkluderende tilgang til og omgang med dine kollegaer, og du er en teamplayer, der naturligt deler ud af din viden og netværk.
- Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.
- Stor medindflydelse på egne arbejdsopgaver og på udvikling af gruppens indsats med at forbinde forskning, praksis og policy.
- En organisering med tæt kobling mellem det kliniske arbejde og den tværfaglige forskning i sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.
- Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet, herunder stærke relationer til lokale, kommunale, regionale og nationale samarbejdspartnere.
- Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af høj faglighed, passion, imødekommenhed, tillid og gensidig respekt.
- Engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.
- Gode faglige udviklingspotentialer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regional overenskomst. Ansættelsesstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev. Stillingen vil indebære feltarbejde, dataindsamling og mødedeltagelse i andre dele af landet, dog primært i Region Hovedstaden.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Du bedes indsende en ansøgning på dansk eller engelsk, som indeholder din motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og publikationsliste, dokumentation for kvalifikationer og uddannelser, samt et eksempel på en videnskabelig artikel, som du selv har skrevet.
Ansøgningsfristen er 4. december 2024.
Jobsamtaler finder sted i uge 50. Stillingen ønskes besat den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder Karoline Kragelund Nielsen på 2179 4470 i dagtimerne.
Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen er et internationalt anerkendt diabeteshospital under Region Hovedstaden. Det er Skandinaviens største diabeteshospital med en tilknytning af ca. 11.000 borgere med diabetes. Hospitalet tilstræber at blive internationalt førende indenfor forebyggelse og behandling af diabetes og andre kroniske sygdomme i et sammenhængende sundhedssystem. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153318