BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nu igen!", tænker du, hvis du følger med i Olivia Danmarks stillingsopslag. Og det er rigtigt, vi rekrutterer ofte. Vores ydelser er nemlig efterspurgte, hvilket vi er meget taknemmelige for, og derfor skal vi have flere dygtige kolleger nu til vores afdeling på Sjælland. Så nyder du stor diversitet i dine arbejdsopgaver, og trives du i en hverdag med fokus på menneskelige relationer? Og ønsker du tilmed både work-life balance og fantastiske kolleger? Så er dette måske dit nye job.
Hvem er vi?
Olivia Danmark har siden 2004 arbejdet målrettet på at hjælpe borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser til en lettere hverdag. Vi leverer hjælp til borgere i alle aldersgrupper både i eget hjem, uden for hjemmet og på institutioner hovedsageligt bevilget efter service- eller sundhedslov. Vi stræber efter at skabe balance mellem kommunernes kvalitetsstandarder og behov for effektive serviceydelser, borgernes behov for tryghed og en fleksibel hverdag samt medarbejdernes arbejdsvilkår og behov for et meningsfyldt arbejde.
Om jobbet
Som teamkoordinator bliver du ansvarlig for den daglige drift af en portefølje af ordninger. En ordning består af en borger og en eller flere medarbejdere, der yder den nødvendige hjælp hos borgeren. I størstedelen af ordningerne du kommer til at varetage, er borgeren et barn.
Dine primære opgaver vil være:
- Rekruttering af medarbejdere; herunder udarbejdelse af medarbejderprofil, opsætning af jobopslag, screening af kandidater, afholdelse af samtaler, fastholdelse, medarbejderpleje
- Planlægning af oplæringsforløb
- Systematisk dokumentation og kvalitetssikring
- Håndtering af og overblik over bevillinger, overenskomster, kvalitetsstandarder, serviceniveauer, lovgivning, kontrakter mv.
- Samarbejde med myndighed; herunder også deltagelse ved div. møder og udarbejdelse af statusrapporter
- Rådgivning af borger og pårørende
- Vagtplanlægning, vikardækning og godkendelse af løn
- Vidensdeling med øvrige drifts- og supportfunktioner
- Ad hoc opgaver... Mange ad hoc opgaver!
Du har erfaring med rekruttering og koordinering. Vi søger ikke en specifik fagprofil, men erfaring indenfor koordinering, rekruttering, administration og det sundheds- eller socialfaglige område eller handicapområdet bliver foretrukket.
Vi har høje krav til kvalitet og dokumentation, og forventer, at du er grundig, velorganiseret og dygtig til at formulere dig, både mundtligt og på skrift. Du formår at arbejde effektivt og struktureret i de fleste IT-systemer. Det er vigtigt, at du besidder generel forretningsforståelse, da du kommer til at arbejde aktivt med økonomi profilen i din portefølje.
Som person er du rummelig, positiv og tænker løsning før frustration. Du har en god portion empati, en veludviklet lytte evne, og skal kunne holde hovedet koldt og tankerne konstruktive selv i situationer præget af krise og sorg.
Du skal endvidere besidde en høj grad af selvstændighed, være god til at se muligheder og have evne til at træffe beslutninger, da du arbejder meget på egen hånd - og ofte hjemmefra. Og så er det vigtigt, at du formår at være nærværende overfor dine medarbejdere på distancen.
Derfor skal du vælge os
Olivia Danmark er en spændende arbejdsplads i konstant udvikling. Dine kommende kolleger prioriterer god energi, ledelsen er nærværende og inddragende, og alle glæder sig til at byde dig velkommen med en gennemtænkt oplæringsplan. Vi har stort fokus på det personlige engagement, og her er der rig mulighed for at være en vigtig medspiller i forbindelse med hele driften.
Vores hovedkontor ligger i Herlev, og dine arbejdsdage vil veksle mellem at arbejde hjemmefra, på kontoret og ind i mellem til mødeaktivitet udenbys.
Ansøgning
Der forventes opstart gerne 1. oktober og senest 1. november.
Der vil blive afholdt to samtaler inkl. personlighedstest og begge vil være på vores kontor i Herlev.
Vi ser meget frem til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146430&DepartmentId=18966&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892810