Platform Engineer til udvikling af fremtidens Azure Analytics platform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle fremtidens Azurebaserede analytiske dataplatform, som skal understøtte skatteforvaltningens strategiske udvikling af analytics-området? Så har vi brug for dig!

Hvad vil vi med den analytiske dataplatform?
Vores vision er at tilbyde hele Skatteforvaltningen en skalerbar, lovmedholdelig og fleksibel dataplatform, der kan understøtte behovet for selvstændigt at kunne udvikle Data Warehouse, Business Intelligence og Machine learning løsninger.

Det er afgørende, at platformen følger industristandarder/Best practices og DevOps principper, hvor compliance er indtænkt pr. design. Samtidig er det vigtigt, at vores brugere hurtigt kan komme fra idé til produkt i et self-service setup.

Derfor skal vores infrastruktur understøtte enkle brugerrejser, hvor komponenterne er sammenhængende, processer er automatiserede og platformen indeholder de værktøjer, der efterspørges.

Vi lancerer første udgave af platformen i juli 2023, hvorefter brugerne kan påbegynde arbejdet med at gøre Skatteforvaltningens data tilgængelige til ledere og medarbejdere på en lovlig og sikker måde.

Men vi har stadig mange ønsker til videreudvikling af platformen, og du vil derfor få rig mulighed for at udvikle en af de mest moderne Azure cloudbaserede dataplatforme i Danmark.

Hvilke komponenter anvender vi i dag på platformen?
Analytisk Dataplatform er bygget på Azure og Azure-kompatible teknologier. Platformen skal sikre, at der ved self-service kan gennemføres ingest og storage, ETL, Data Discovery, Business Intelligence og Machine learning.

Platformen benytter sig eksempelvis af nedenstående værktøjer:

Azure DevOps, Azure Data Factory, Azure Data lake, Azure Key Vault, Azure AD, Azure Synapse Analytics herunder Spark samt dedicated- og serverless SQL pools, Azure SQL, Azure Machine Learning, Azure API Management, Databricks, Power BI, GIT og Terraform.

Hvilket team bliver du en del af, og hvilken arbejdsdag kan du forvente?
Du bliver placeret i et af de tre teams, der arbejder med udvikling af den analytiske dataplatform. Her er der stor faglig diversitet, som blandt andet tæller andre Platform Engineers, DevOps Engineers, Arkitekter, Data Engineers og Product Owners. Du vil desuden have et tæt samarbejde med vores nabokontor i DW infrastruktur, som også arbejder med platformen.

Du bliver en del af et team, der arbejder agilt inden for rammeværket SAFe, og du vil derfor indgå i de arbejdsmetoder, som anvendes i SAFe.

Hvem er du?
Vi søger efter dig, som måske er helt nyuddannet, eller kun har kortere erfaring på arbejdsmarkedet.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, fx cand.it, datalog, softwareingeniør, datamatiker, en anden it-faglig uddannelse eller tilsvarende IT-erfaring og har interessen for data og cloud.

Vi har et stærkt uddannelsesapparat og vil derfor investere i din udvikling, så du får kvalifikationer og erfaring inden for nedenstående områder. Hvis du allerede har noget af pakken er det kun et plus.

  • Automatisering af infrastruktur gennem kode, fx ved brug af Terraform og powershell
  • Programmering i et højniveau-sprog, gerne Python
  • Et indgående kendskab til Azure, evt. erfaring fra andre cloudplatforme.
  • Opsætning af CICD-pipelines til flere miljøer med værktøjer såsom Jenkins eller Azure DevOps
  • Håndtering af store datamængder, lagring og transport
  • Produktionslægning og overvågning af machine learning modeller
  • Principperne og anvendelse af DevOps, GitOps, MLOPs
  • Anvende software design principper til udvikling af løsninger, herunder at skrive automatiserede tests til løsningen.
Det kan også være du besidder nogen af nedenstående certificeringer:

  • DP-201: Designing an Azure Data Solution
  • DP-200: Implementing an Azure Data Solution
  • DP-203: Azure Data Engineer Associate
  • AZ-400: DevOps Engineer expert
  • AI-900: Azure AI Fundamentals
  • DP-900: Azure Data Fundamentals
  • PL-300: Data Analyst Associate
Koncernsproget er dansk, så vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Stærkt fagfællesskab og kollegialt sammenhold
Som Platform Engineer bliver du en del af et stort fagligt fællesskab i Center for Data Warehouse og Business Intelligence, der består af mere end 80 medarbejdere, både Platform Engineers, Data Engineers, BI-udviklere, Business Analysts, Product Owners, driftsansvarlige og generalister.

Vi prioriterer tid til sparring og til at dyrke vores faglighed. Vi afholder tre årlige centerdage og et seminar med både interne og eksterne oplæg, workshops og andre indslag, der skal styrke vores sociale sammenhold og faglighed. Derudover har vi flere Communities of Practices (fagfællesskaber), hvori de forskellige fagligheder kan vidensdele, erfaringsudveksle og løse opgaver, der sikrer udvikling og forbedring af vores område.

Når du starter, vil du få et struktureret og målrettet onboardingprogram, så du får bred erfaring inden for Data Warehouse og Business Intelligence-området, hurtig hands on-erfaring og er med til at udvikle solide løsninger, der skaber værdi for hele Skatteforvaltningen.

Din leder i Center for Data Warehouse stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere, og har et højt ambitionsniveau på fagområdets vegne, men går ikke på kompromis med medarbejdernes trivsel. Du får en inkluderende leder, der går ind for åben og ærlig dialog. En leder, der giver ansvar, plads og medbestemmelse – fordi det skal være sjovt at gå på arbejde!

Et særligt arbejdsmiljø i Udviklings og Forenklingsstyrelsen
Du bliver en del af et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med mere end 1.500 specialister, der har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en lærende organisation med et godt sammenhold, fagligt fællesskab og en god feedback-kultur. Vi tager ansvar og har ambitioner om at forbedre os, men vi har samtidig plads til humor og en uformel tone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 8. juni 2023.

Stillingen er med opstart 1. august 2023 eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Rune Bonnerup på tlf. 72 37 02 45.

Vi vil i visse tilfælde anvende personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168964&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet