BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det udgående ressourceteam/PPR i Herlev Kommune søger en pædagogisk vejleder på skole- og fritidsområdet.
Vi har netop været igennem en organisationsforandring, der tjener det formål at skabe muligheder for et tættere og mere koordineret samarbejde mellem de fagprofessionelle, der arbejder sammen omkring børn, unge og familier. Det betyder, at vi har sammensat teams, som er ledelsesmæssigt og fagligt forankret i PPR, men som har sit daglige virke i et fagligt stærkt og direkte samarbejde med skolen. Disse teams består af følgende fagligheder: pædagogisk vejleder, fraværskonsulent, sagsbehandler, familiebehandler, SSP-konsulent og en UU-vejleder. Derudover er der tæt samarbejde med psykologer, tale-høre-konsulenter, fysioterapeuter mv., foruden skolens ledelse og medarbejdere. Teamet har sammen med skolen til opgave at koordinerer og bemande de indsatser, der måtte være behov for på både individ, gruppe og klasseniveau. Teamet skal være tæt på kerneopgaven, og i et praksisnært samarbejde kunne gå foran, når opgaven kræver det. Som medarbejder i teamet skal du være den gode rolle- og praksismodel for medarbejderne på skolen, og som en del af dette yde vejledning og sparring til skolens medarbejdere og ledelse.
Hvis du bliver inspireret af ovenstående, og hvis du i øvrigt trives i den mangfoldighed af opgaver, der kendetegner PPR, så har du muligheden her.
Vi tilbyder
Et spændende, alsidigt og udfordrende job i en ambitiøs organisation, der lægger vægt på det tværprofessionelle samarbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor du møder stort engagement og høj faglighed, ligesom du vi møde anerkendende og ressourceorienterede kolleger. Du vil løbende have mulighed for faglig sparring, supervision og faglig opkvalificering, og som ny medarbejder hos os gør vi os umage med at hjælpe dig godt i gang med dine opgaver og ind i dine nye samarbejdsrelationer. Vi er en udviklingsorienteret PPR, der sætter en ære i at være opdateret på ny viden og nye metoder, der understøtter, at flest mulige børn og unge trives og udvikler sig i læringsfællesskaber tættest muligt på almenområdet.
Vi søger
Vi søger en pædagogisk vejleder med erfaring indenfor skole- og fritidsområdet og med en særlig interesse og kompetencer indenfor fraværsproblematikker. Din faglige baggrund kan være som lærer eller pædagog eller lignende og gerne med relevant efteruddannelse.
Vi ønsker, at du:
- har kendskab til og erfaring med relationsunderstøttende og metaliseringsbaserede tilgange og metoder.
- har kendskab til og erfaring med vejledning i klasserumsledelse, herunder fokus på relationer, visuelunderstøttelse og fysiskstruktur.
- har kendskab til og gerne erfaring med arbejdet med fraværsproblematikker.
- har erfaring med vejledning af fagprofessionelle, facilitering af udviklingsprocesser og kompetenceudvikling.
- har gode tværprofessionelle kompetencer og er indstillet på at samarbejde for at lykkes med opgaverne.
- er indstillet på tværprofessionel fælles sparring og refleksion over hinandens praksis og bidrag til opgaveløsningen.
- arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang.
- er teoretisk velfunderet i skrift og tale.
- har erfaring med fællesskabende didaktikker.
- har interesse for og eller viden om Co-Teaching, Cooperative Learning, Nest-metode og Mellemformer.
Om PPR i Herlev
PPR er en del af Tværfaglige indsatser - Børn, Unge og Familier, som er en sammenlægning af Børne og Ungerådgivningen, Sundhedsplejen og Børnetræningen, Familieindsatsen og PPR. PPR består af hhv. psykologer, talehørekonsulenter, pædagogiske vejledere, ressourcepædagoger, specialpædagoger, fraværskonsulenter og administrativt personale. Vi indgår i et tæt tværprofessionelt samarbejde med skoler, dagtilbud, rådgivere, sundhedsplejersker og familiekonsulenter.
Du vil i PPR blive en del af et tværprofessionelt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder med børnenes og familiernes ressourcer og insisterer på høj faglighed i sagerne.
Opgaverne som pædagogisk vejleder på skole- og fritidsområdet skal bidrage til et kvalitetsløft af læringsmiljøerne gennem hele dagen. Vi lægger vægt på en tværprofessionel praksis, der sigter mod sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på den enkelte skole og på tværs af Herlev Kommunes skole- og fritidstilbud – dette både på almen og specialområdet.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 32-37 timer, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er fredag den 23. august 2024 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 35.
Få mere at vide
Hvis du vil vide mere om denne spændende stilling, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder i PPR, Anja Correll Vagnkilde, på 2447 1452.
Du kan læse mere om Herlev Kommunes politikker og strategier på herlev.dk, om PPR og kommunens børne- og ungepolitik.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Dildhaven, 43, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093327