BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stokholtbuen er et helhedstilbud for 36 voksne mennesker mellem 22-75 år med autismespektrum--forstyrrelser og andre følgehandicap - herunder mental retardering. Fælles for alle beboerne er, at de har vanskeligheder inden for forestillingsevne, kommunikation og empati.
Vores opgave er at støtte beboerne ud fra en rehabiliterende tilgang. Nogle beboere kan have selvskadende og udadreagerende adfærd. Beboerne bor enten i mindre grupper i bomiljøer eller i solisttilbud.
Dine vigtigste opgaver
Som pædagogisk medarbejder vil du spille en central rolle i at støtte og udvikle voksne autister.
Dine opgaver vil omfatte, men er ikke begrænset til:
- Udvikling og implementering af individuelle døgn og aktivitetsplaner
- Skabe og facilitere aktiviteter, der understøtter kommunikation og interaktion
- Arbejde selvstændigt samt samarbejde med et tværfagligt team
- Styrkelse af færdigheder inden for daglige livsfærdigheder
- Engageret i at skabe og opretholde et trygt og støttende og positivt miljø
- Personlig pleje.
Dine kompetencer
- Relevant uddannelse inden for pædagogik, specialpædagogik eller tilsvarende
- Interesse samt passion for at arbejde med voksne autister, især dem uden sprog
- Evne til at skabe positive relationer og kommunikere på alternative måder
- Fleksibilitet, tålmodighed og kreativitet i tilgangen til støtte
- Besidder en nysgerrig og åben tilgang til at løse udfordringer
- Udviser respekt over for beboerne og formår at sætte dem i centrum for enhver refleksion.
Det får du hos os
Vi arbejder tværfagligt, hvilket betyder, at vi repræsenterer flere fagligheder. Der er ansat andre pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere mm. og der er i høj grad rum for alternative fagligheder.
Så søg endelig, vi ønsker de bedste kolleger til vores sted.
Arbejdet på Stokholtbuen byder på intenst, relationelt og nærværende samvær med vores beboerne, der har omfattende behov for støtte og tryghed, for at kunne opretholde balance i deres nervesystem.
Beboerne er forskellige og har derfor forskellige behov. Du skal kunne se bag deres adfærd og hjælpe dem med at fastholde strukturen.
Vil du vide mere
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt fordelt på dag-/aftenarbejde samt hver 2. weekend.
Yderligere information kan fås på hjemmesiden http://stokholtbuen.dk/eller ved henvendelse til daglig leder, Lone Aust Andersen, tlf. 4477 6209
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt i det nye år.
Vi vurderer ansøgningerne i takt med, at vi modtager ansøgninger og kalder derfor til samtale i takt med disse.
Ansøgningsfrist: den 15. januar 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Stokholtbuen, 13, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954945