Pædagog søges til børnehave og vuggestue i kreativ og fagligt udviklende institution i Herlev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du vil udfordres og være med til at give børnene de bedste muligheder og er du tilmed glad for teater, musik, sang og kreative processer, så er det nu du skal søge.

Vi har brug for din høje faglighed, dit gåpåmod og dit engagement.

Vi i Børneinstitutionen Lindehøj i Herlev er i gang med en faglig udvikling, hvor vi nytænker vores rutiner, det pædagogiske møde med børnene, den fysiske indretning og den måde, vi organiserer den pædagogiske praksis på.  Vi søger derfor pædagoger, der sammen med os vil være med til at skabe de bedste rammer for børnelivet i vores institution. Børneinstitutionen Lindehøj er en integreret, selvejende institution med 16 ansatte og normeret til cirka 70 børn.

Vi søger en pædagog til vores børnehave og en til vores vuggestue. Stillingerne er på mellem 32 - 37 timer ugentligt, og vi har brug for dig fra den 1. november 2024 eller snarest derefter.  

I børnehaven har vi stort fokus på teater, musik og sang. Vi har bl.a. en skuespiller tilknyttet vores hus, som er primus motor for musik og sang og en årlig opsætning af en større musical, som vi arbejder med gennem en længere periode af året.

Som ny pædagog i Lindehøj får du mulighed for at: 

  •  gøre en forskel og sætte et tydeligt præg på institutionens faglige og organisatoriske udvikling
  • være med til at opbygge et professionelt arbejdsfællesskab, hvor kerneopgaven, det pædagogiske læringsmiljø og professionalisme er i højsædet

Vi søger en pædagog, der:

  •  enten er nyuddannet eller har erfaring
  • er engageret, ambitiøs og kan gå foran og tage ledelse på den daglige pædagogiske udvikling og organisering i dagligdagen
  • er fagligt dygtig og kan bidrage til udviklingen mod et professionelt arbejdsfællesskab
  • kan formidle egne pædagogiske refleksioner og faglig viden
  • har lyst til at udvikle sig og lære nyt sammen med resten af personalegruppen
  • kan tilrettelægge og sætte pædagogiske forløb i gang samt reflektere og dokumentere processen og de pædagogiske overvejelser
  • kan se og forstå situationer og aktiviteter i hverdagen ud fra barnets perspektiv og ud fra det samspil og den kontekst, barnet indgår i
  • kan se pædagogik gennem hele dagen - at hverdagsrutiner er lige så vigtige som planlagte aktiviteter
  • er nærværende og stærk i relationsdannelse og bevidst om betydningen heraf
  • er stærk i teorien omkring legens betydning for børns udvikling
  • har fokus på at du som pædagog har ansvaret for at opbygge et godt og trygt forældresamarbejde

Vi tilbyder:

  • en institution med stort fokus på faglig udvikling
  • et tæt samarbejde med ledelse og bestyrelse
  • mulighed for uddannelse til fagligt fyrtårn i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan
  • mulighed for at blive kompetencepædagog indenfor sprog
  • en personalegruppe med diversitet i alder, erfaring og uddannelse

Vi har gode fysiske rammer, både inde og ude. Vi har en stor fantastisk naturlegeplads med plads til mange forskellige udendørsaktiviteter. Vi er i gang med fondssøgning med henblik på fornyelse af legepladsen og har netop ved hjælp af fondsmidler fået opført et stort klatrestativ til institutionens mindste børn.

Ansøgning og samtaler:
Send din ansøgning samt relevante eksamenspapirer m.m. senest d. 29.9 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler løbende. 

Stillingerne er til besættelse pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Få mere at vide:
Du er meget velkommen til at ringe til leder Fønne Toft eller souschef Nina Boolsen på 4484 0215. Du kan også skrive en mail til fonne.toft@herlev.dk

Vi opfordrer til at lave en aftale om at komme på besøg til en snak og se institutionen.

Børneinstitutionen Lindehøj

Rørløkken 121-123

2730 Herlev

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børneinstitutionen Lindehøj, Rørløkken, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114261

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet