BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for tværfagligt samarbejde, organisering og sygepleje - og har du lyst til at være oversygeplejerske i en afdeling med flere spændende udviklingsprojekter, skal du søge denne stilling. Afsnitsledelsen er ansvarlig for den samlede drift, faglige udvikling og budgetoverholdelse i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.
Vi er et afsnit blandet af operationsdrift og ambulatorie. Det betyder at sygeplejerskerne har mulighed for arbejde på tværs af begge områder. Det plastikkirurgiske speciale på Herlev/Gentofte Hospital er organiseret sådan, at kirurgien alt overvejende er elektiv og kun i dagstid. Specialet omfatter patienter i alle aldre med modermærkekræft og andre former for hudkræft. Herudover behandler vi patienter med komplicerede kirurgiske sår, og har en stor del rekonstruktionskirurgi bl.a. efter brystkræft, ar-korrektioner og kirurgisk behandling af patienter, der har haft et stort vægttab, hvor overskydende hud fjernes. Afsnittet har en blandet personalegruppe med alt fra nyuddannede sygeplejersker til sygeplejersker med høj anciennitet. Fagligheden er høj, og der er rige muligheder for særlige funktioner. Blandt andet er der etableret en patientskole for patienter med brystkræft, modermærkekræft og patienter, som skal opereres efter stort vægttab. Patientskolerne ledes af sygeplejersker. Sygeplejerskerne indgår i et velfungerende tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet afdelingen. Ligeledes har vi et tæt samarbejde på tværs af hele Afdeling for Plastikkirurgi - fra operationsgang, over sengeafsnit til ambulatorie.
Vi lægger stor vægt på, at patienter og pårørende føler sig velkomne og oplever at blive mødt af et fagligt dygtigt personale. I de kommende år vil det være nødvendigt at udvikle og understøtte det organisatoriske samarbejde, da vi skal i gang med at omlægge nogle af vores patientforløb til dagkirurgi. Vi vil yderligere have fokus på opbygningen af en stærk tværfaglig teamledelse. Teamledelsen består af dig som oversygeplejerske og to overlæger, derudover er der tilknyttet en teamsekretær og en klinisk sygeplejespecialist.
Du skal have lyst til at være en del af et progressivt afsnit. Afdelingen er i konstant bevægelse, og du skal trives med at have overblik og holde styr på vores fælles opgaver og aktiviteter. Du har øje for, og kommer med forslag til, hvordan vi som afsnit kontinuerligt kan forbedre os, i såvel i de daglige arbejdsgange som i faglige projekter. Vi prioriterer en uformel og god tone højt, og det er vigtigt du har veludbyggede samarbejdsevner, kombineret med et godt overblik, faglig indsigt samt lyst, vilje og mod til at bedrive ledelse. Ledelsesstilen i afdelingen er dialogbaseret, og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde. Vi holder ledelsesmøder såvel monofagligt som tværfagligt. Vi arbejder både i eget afsnit og på tværs af afdelingen med strategi og implementering, hvor vi også i det brede samarbejde søger mod fælles mål.
Vi tilbyder dig:
- At blive en aktiv medspiller i samarbejdet på tværs af afdelinger og sektorer i Region Hovedstaden
- Mulighed for at bidrage aktivt til at videreudvikle patientforløbene i afsnittet og afdelingen som helhed
- Mulighed for at præge afdelingens udviklings- og forskningsområder
- Mulighed for at videreudvikle egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer
Arbejdsopgaver:
- I samarbejde med koordinator at facilitere den daglige opgave og ressourcefordeling i forhold til operations -og ambulatorieprogram.
- Ansvarlig for vagtplanlægning i samråd vagtplanlægger
- Medansvarlig for at sikre et højt informationsniveau i afsnittet
- Er med din personlighed en rollemodel for nye og erfarne kollegaer
- Har fokus på kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder
- Initiering og vedligehold af implementeringsopgaver
- Medansvarlig for introduktion af nye medarbejdere
- Bidrage til det gode arbejdsmiljø i et tværfagligt perspektiv
- Løse arbejdsopgaver på tværs af Afdeling for Plastikkirurgi
Kompetencer:
- Du skal have et godt overblik på personaleressourcer og kompleksitet hos patienterne
- Du skal befinde dig godt med forskelligartede opgaver i løbet af dagen og se mulighederne for at skabe dit ledelsesrum
- Du skal have lyst til at være med til at løse driftsmæssige og organisatoriske tiltag i kommende udviklingsprojekter og i den daglige drift.
- Du er åben og imødekommende og har en dialogbaseret ledelsesstil
- Du skal kunne implementere, vedligeholde og afslutte opgaver
Fremtiden:
Vi vil gerne medvirke til din udvikling som leder. Det vil være naturligt, at du deltager i Regionens lederuddannelse, hvis du ikke allerede har denne samt indgår i et netværk med de øvrige ledelsesteams i afdelingen. Din introduktion vil blive planlagt ud fra dine aktuelle kompetencer og konkrete behov. Det vil være en fordel hvis du har kirurgisk erfaring, men det vigtigste for os, er at finde det helt rigtige match til afsnittet og afdelingen.
Hvis du har uddybende spørgsmål til annoncen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Trine Toft Lundbye trine.toft.lundbye@regionh.dk tlf. 23 28 94 68
Ansøgningsfrist: Stillingen ønskes besat til d. 1. marts 2024 eller efter aftale. Ansøgningsfrist d. 22. januar. Samtalerne forventes afholdt d. 25. januar.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968695