BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ledelsestalent? Er du optaget af medicinske sygdomme hos ældre, og sætter du barren højt for trivsel i personalegruppen?
Så er det dig vi leder efter til Ældresygdomme, Sengeafsnit 1 på Herlev Hospital.
Om afdelingen Ældresygdomme, Sengeafsnit 1 er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme.
Afdelingen varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt indenfor specialerne infektionssygdomme, lungesygdomme, hormon- og stofskiftesygdomme samt ældresygdomme, med sengeafsnit og ambulatorier på både Herlev- og Gentofte-matriklerne.
Om afsnittet Ældresygdomme, sengeafsnit 1 består af et professionelt team af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører og sekretærer, som alle inden for deres fagområde har specialviden inden for geriatri.
Vores patienter er fortrinsvis indlagt via Herlev Hospitals Akutmodtagelse, men kan også være henvist fra andre afdelinger på hospitalet eller fra andre hospitaler i regionen.
Vi er stolte af vores arbejdsmiljø, der kombinerer høj faglighed med dedikerede og ambitiøse sygeplejersker. Afsnittet er præget af et stærkt socialt sammenhold, hvor der både er plads til fagligt nørderi, masser af grin og kollegial omsorg.
Om dig
- Du har ledelsestalent.
- Du har bred erfaring med den ældre patientgruppe.
- Du har stor indsigt i det tværsektorielle samarbejde, og kender til kompleksiteten heraf.
- Du fokuserer på høj faglighed.
Ligeledes leder vi efter en oversygeplejerske, der tror på nær, synlig ledelse og er nysgerrig og opsøgende på personalegruppen. Du står i spidsen for en ambitiøs, god og professionel personalegruppe og går forrest i at værne om afsnittets allerede velfungerende arbejdsmiljø.
Praktisk information For yderligere information om stillingen – kontakt chefsygeplejerske Sussie Bratbjerg Israelson på mail sussie.heidi.bratbjerg.israelson@regionh.dk.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 7/12-2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950430