Oversygeplejerske søges til Afdeling for Hjerne– og Nervesygdomme, Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret leder til vores akutte strokeafsnit (Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen).

Ønsket profil
Vi søger en oversygeplejerske, der trives med at planlægge og afvikle daglig aktivitet med indsigt i sygeplejen til akut- og komplekst syge patienter, og med involvering af medarbejderne.

Vi værdsætter en leder, der igennem tillidsfulde relationer videreudvikler medarbejdernes kompetencer i arbejdet med kerneopgaven, og ikke mindst drives af at skabe gode patientforløb.

Hvem skal du lede, og hvem skal du lede sammen med?
Der er mange dygtige medarbejdere ansat i afdelingen, der til dagligt understøtter de opgaver, du som oversygeplejerske får det overordnede ansvar for. Dels har vi mange engagerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der brænder for at yde den bedste pleje. Derudover har vi en sygeplejerske med ledelsesopgaver (herunder vagtplanlægning), kliniske sygeplejespecialister, en kvalitets- og udviklingskoordinator, en klinisk underviser samt kliniske vejledere.

Ledelsesopgaven løses i tæt samarbejde med den afsnitsansvarlige overlæge, oversygeplejerskerne i de øvrige afsnit og afdelingsledelsen.

Vi ønsker en leder:

  • der har ledelseserfaring
  • gerne med erfaring indenfor specialet
  • der er synlig og har overblik i dagligdagen
  • der kan anerkende, involvere og motivere personalet
  • der er optaget af at inddrage patient og pårørende
  • der bidrager og styrker det mono- og tværfaglige samarbejde
  • der kan skabe aktivt følgeskab
  • der mestrer konflikthåndtering, ligeværdighed og ordentlighed, og er i stand til at anskue udfordringer fra forskellige vinkler
Vi tilbyder dig:

  • Et velfungerende team af medarbejdere og ledere, der vægter faglighed og gode samarbejdsrelationer højt.
  • Ledelsesopgaver som er fordelt i varierende grad imellem strategisk ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og driftsledelse.
  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job i et sundhedsvæsen under markant forandring.
  • Mulighed for at udvikle og udfordre dine ledelsesmæssige kompetencer.
  • Sygeplejespecialister som kender afsnittet og specialet.
  • En arbejdsplads med positive forventninger til dig og plads til innovative løsninger.
  • Grundig introduktion.


Hvem er vi?
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har i alt 41 sengepladser, fordelt med 26 senge på Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen og 15 senge på Afsnit for Hjerne- og Nervesygdomme. Afdelingen har desuden en række ambulatorier.
På Afsnit for Blødninger- og Blodpropper i Hjernen udreder og behandler vi patienter, som er ramt af TCI eller stroke i den akutte fase. Afsnittet er normeret til i alt 37 sygeplejepersonaler.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3,6 dage, og sygeplejen har væsentlig betydning for patienternes genetablering af fysiske og kognitive færdigheder. Specialet rummer mange udviklingsmuligheder, og der er altid fokus på at skabe et godt fagligt miljø. Vi har ligeledes stort fokus på at skabe gode og optimale forløb for vores patienter. Afsnittet involveres løbende i projekter, der bl.a. omfatter forskning som kan bidrage til ny viden, til gavn for vores patienter.

Kvaliteten af vores patientforløb beror på et tæt tværfagligt samarbejde. Derfor vægter vi et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem blandt andet læger, sygeplejepersonale, ergo- og fysioterapeuter, logopæder, neuropsykologer og sekretærer meget højt, da det er en væsentlig forudsætning for at lykkes med gode patientforløb. Vi ser patientens behov som styrende for vores tværfaglige indsats, hvor vi med fælles indsats og blik for hinandens fagligheder og kompetencer skal sikre, at patienter og pårørende oplever deres forløb som professionelt og trygt.

Ansættelsen
Stillingen er til besættelse pr. 1. okt. 2023 eller efter aftale. Du vil referere til Chefsygeplejersken.
Ansøgningsfrist er d. 24. august 2023. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 28. august.

Mere information
Hvis du ønsker at rekvirere stillingsbeskrivelse eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.


Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250919&DepartmentId=18479&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885344

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet