Overlæge søges til spændende obstetrisk stilling i dynamisk afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler er en overlægestilling ledig til besættelse pr. 011024, eller snarest derefter, med en kandidat med bred klinisk obstetrisk erfaring samt kompetencer og forskning på internationalt plan indenfor fødselsbristninger og obstetrisk urogynækologi og interesse for inflammatoriske tarmsygdomme hos gravide.



Jobbet

Overlægestillingen indebærer ansvar for den faglige udvikling af forebyggelse, behandling og opfølgning af fødselsbristninger. Du vil også skulle undervise relevant personale i forebyggelse og behandling af fødselsbristninger og fremme forskningen indenfor dette.

Afdelingen har i særlig høj grad fokus på at nedbryde barrierer mellem subspecialer og fremme oplevelsen af en stor fælles afdeling. Du vil derfor sammen med obstetriske og urogynækologiske speciallæger være med til at udvikle krydsfeltet mellem obstetrik og urogynækologi.



Af kliniske funktioner vil du skulle varetage følgende:

  • Obstetriske ambulatorier, herunder for kvinder med tidligere sphincterruptur, og for gravide med inflammatoriske tarmsygdomme
  • Andre obstetriske kliniske dagfunktioner, som stuegang, supervisor, sectio
  • Obstetriske tilstedeværelses- og tilkaldevagter


Stillingen indebærer supervision af og vejlederfunktion for læger i speciallægeuddannelse, samt undervisning medicinstuderende.

Afdelingen har indsatser og strategier, du som overlæge forventes af understøtte og fremme. Det drejer sig om afdelingens forskningsstrategi, hvor ikke mindst det uro-obstetriske område har særlig fokus, da afdelingen har højt specialiseret funktion inden for analinkontinens ved fødselsrelaterede skader. Du forventes også at understøtte afdelingens indsatser for at styrke et sundt arbejdsmiljø, herunder Mental Sundhed, og indsats omkring patientinddragelse, herunder fælles beslutningstagning.

Stillingen giver mulighed for at indgå i et forskningstungt team inden for fødselsbristninger. Man bliver også en del af et fagligt stærkt team, der er med til at skabe rammerne for sikre fødsler.

Der vil være mulighed for tid til forskning afhængig af ansøgers kompetencer og profil. På sigt vil der være mulighed for ledelsesudvikling tilpasset ansøgers ønsker og profil og afdelingens behov.



Om os

Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk afdeling, hvor der er mulighed for at indgå i udvikling af afdelingens tværprofessionelle og tværfaglige samarbejde, hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling.

Du bliver en del af en gruppe af fagligt dedikerede kolleger, og får sammen med dem mange spændende udfordringer og en travl hverdag, hvor der er stort fokus på tværfaglighed og psykologisktryghed.

Du bliver en del af en afdeling der præges af et godt sammenhold, en flad ledelsesstruktur med en lydhør og inddragende ledelse.



Afdelingens kliniske funktionsområder :

  • Obstetrik med fødegang, in house fødeklinik, gravid- og fødemodtagelse, svangreambulatorium, svangre-/barselsgang, samt afsnit for graviditet og tab og bristningsambulatorium
  • Føtalmedicin
  • Gynækologi, herunder gynækologisk onkologi
  • Urogynækologi, med højt specialiseret funktion og regionsfunktion
  • Reproduktion


Afdelingsledelsen består af 1 cheflæge, 1 chefsygeplejerske og 1 chefjordemoder.

Afdelingen har cirka 475 ansatte, hvor cirka 80-85 er læger, heraf 45 speciallæger samt 35-40 yngre læger samt ph.d.-studerende.

Afdelingen er en del af Københavns Universitet og har 2 professorer (i henholdsvis urogynækologi og obstetrik) samt 8 kliniske lektorer.





Om dig

Du er den rette kandidat, hvis du:

  • har dansk speciallægeautorisation i Gynækologi/Obstetrik
  • har klinisk og forskningsmæssig erfaring på speciallægeniveau inden for det obstetriske område
Du har erfaring med:

  • forskning på international plan inden for fødselsbristninger
  • undervisning af personale og studerende


Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer, og bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø præget af trivsel og faglig udvikling.

Du har vilje og evner til at lære fra dig over for de uddannelsestagende, uanset profession.

Du er villig til at være en aktiv deltager i den fortsatte udvikling af afdelingen, kan finde nye og innovative løsninger, og har modet til at udfordre eksisterende praksis.

Organisatorisk erfaring en fordel.



Ansættelsesvilkår

Stillingen har skiftende vagter inden for det obstetriske område i 2-holds drift, både rådighedsvagt fra vagtværelse og tilkaldevagt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.



Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Jeannet K.B. Lauenborg på telefon 21997048 eller via e-mail jeannet.kepp.bruun.lauenborg@regionh.dk. Du kan læse mere om afdelingen på: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Kvindesygdomme-Graviditet-og-Foedsler/Sider/default.aspx.

Det skal oplyses at Herlev Hospital er røgfrit.



Ansøgning:

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller (se www.sst.dk). Ansøgning med curriculum vita samt publikationsliste sendes via link i nærværende annonce

Ansøgningsfrist : 260824

Ansættelsesinterview : I løbet af uge 36

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094707

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet