Overlæge med ekspertise i diabetesbehandling og projektledelse søges til Steno Diabetes Center Copenhagen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en speciallæge i intern medicin med erfaring inden for projektledelse og diabetesbehandling, til en stilling som overlæge med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Vi søger en kandidat med solid forskningserfaring inden for diabetes og gerne med viden om diabetes teknologi. Der vil være mulighed for at kombinere projektledelse og forskning med klinisk arbejde, hvis man er speciallæge i relevant speciale – fx endokrinologi eller nefrologi.

Stillingen er tilknyttet Klinik for præcisionsmedicin, der ledes af Overlæge Simone Theilade og Afdeling for diabetesbehandling, der ledes af Cheflæge Frederik Persson.



Om SDCC

SDCC er Skandinaviens største diabetes center med behandlingsansvar for ca. 11.500 børn og voksne med diabetes. I oktober 2023 fusionerede klinikken og det højt specialiserede Steno laboratorium til den nye Afdeling for diabetesbehandling. I oktober 2024 tager vi et nyt og innovativt IT-system i brug, der skal optimere stratificering, diabeteskontrol og opfølgning af vores patienter.

Afdelingen for diabetesbehandling er organiseret i teams fokuseret på børn & unge, type 1 diabetes og type 2 diabetes samt kliniske specialistteams med øjenklinik, fodklinik og ernæringsenhed.

Vi lægger stor vægt på et godt uddannelses-, undervisnings- og arbejdsmiljø. Der fokuseres på kompetenceudvikling både indenfor type 1 og 2 behandling samt brug af ny teknologi.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, fodterapeuter, psykologer, fysioterapeuter, patientkoordinatorer, bioanalytikere og kliniske forskere prioriteres og værdsættes højt.

Der er igangsat talrige supplerende behandlingsinitiativer, som er projekter med fokus på kvalitetsudvikling af eksisterende behandlingstilbud, samt afprøvning af nye behandlingskoncepter til personer med diabetes.



Om jobbet

Dine arbejdsopgaver er

  • At være projektleder for et supplerende behandlingsinitiativ, der skal undersøge effekten af brug af kontinuert glukose måler på indlagte personer med type 2 diabetes. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde mellem Klinik for præcisionsmedicin og Afdelingen for diabetesbehandling, samt eksterne samarbejdspartnere fra bl.a. Nordsjællands Hospital.
  • I samarbejde med de øvrige speciallæger ansvarlig for faglig og organisatorisk udvikling af klinikken. Dette indebærer deltagelse i diverse ad hoc-udvalg nedsat under klinikledelsen.
  • Aktiv medvirken til den postgraduate uddannelse af yngre læger.
  • Deltagelse i tværfaglige møder og undervisning.
  • Idegenerere, udvikle og deltage i supplerende behandlingsinitiativer.
  • På sigt behandlingsansvarlig læge for et antal af borgere med type 1 og 2 diabetes tilknyttet SDCC.
Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i intern medicin, fortrinsvis endokrinologi eller nefrologi. Vi lægger vægt på, at ansøgeren er fagligt velfunderet med erfaring i behandling af diabetes og brug af diabetesteknologi. Forskningserfaring indenfor diabetes er nødvendigt. Vi lægger vægt på at ansøgeren har interesse for udvikling af den kliniske behandlingskvalitet.

Løn og ansættelsesforhold

Speciallægen ansættes i henhold til overenskomst indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.

Information

Hvis, du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte cheflæge Frederik Persson, tlf.: 2751 2622.

Ansøgning

Er du i interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning udformet i overensstemmelse med beskrivelse af de 7 lægeroller, CV samt dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser.

Ansøgningsfrist: 05.09.24, kl. 10

Ansættelsessamtaler: 06.09.24





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet