Opnormering med Kyndige sygeplejersker til delt funktion mellem ambulatorie og sengeafsnit hos Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du begejstret for det gode patientforløb? Har du evnen til at holde overblik i en travl hverdag? Så er det måske dig, der skal være vores nye bindeled mellem et af vores ambulante klinikker og vores sengeafsnit hos Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. Mellem Hjerne- og Nervesygdomme, klinik 1 og vores strokeafsnit (Blødninger og Blodpropper, sengeafsnit 1)

Om stillingen:
Vi har fået mulighed for at opnormere med en sygeplejestilling, som tilknyttes både Blødninger og Blodpropper i Hjernen, sengeafsnit 1 og Hjerne- og Nervesygdomme, klinik 1. Det vil sige, at du får en stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig inden for det neurologiske felt, da du får indsigt i afdelingens mange kroge. Du får en bred vifte af sygeplejeopgaver, hvor udredning af patienter med neurologiske lidelser og de akutte strokepatientforløb står centralt.

Dine sygeplejeopgaver vil bl.a. være:

  • At sikre det gode patientforløb både i de ambulante og indlagte patienter
  • Almen og specialiseret sygepleje på sengeafsnittet
  • Opfølgning og rådgivning til patienter og pårørende
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer med information og undervisning til patienter og pårørende
  • At assistere ved lumbalpunktursundersøgelser
  • At være tovholder for patientforløb (opfølgning på svar af diverse undersøgelser, blodprøver, EKG m.m.)
  • Du får ansvar for at gennemse undersøgelsessvar, blodprøvesvar og sende breve til patienterne med journalnotater og best.ord. fra lægekonsultationer
  • Tværfagligt samarbejde med både sengeafsnittets personale samt de læger og sekretærer, der er tilknyttet klinikkerne
  • Samarbejde med primærsektor
Ud over at være en fantastisk kollega forventer vi, at du:

  • har minimum 2 års erfaring inden for neurologien
  • har erfaring med at arbejde i et ambulatorie (dette er ikke et krav)
  • er fagligt engageret og skaber en tillidsfuld relation til patienten, hvor gode, kommunikative evner er nødvendige i mødet med den kognitivt svage patient
  • kan arbejde selvstændigt, organiseret og struktureret
  • er initiativrig og har gode samarbejdsevner
  • er omstillingsparat, da dagene oftest byder på nye udfordringer og stor variation
  • er mødestabil
Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med engagerende og kompetente kollegaer, som har god energi og solidt samarbejde på tværs af faggrupper
  • Prioritering af høj faglighed og godt læringsmiljø, der sikrer et godt og trygt patientforløb
  • Et sikkert arbejdsmiljø, hvor trivsel, arbejdsglæde og godt humør er vigtige elementer
  • Mulighed for udvikling af faglighed og kompetencer
  • Grundig introduktion og oplæring
  • En stilling med weekendvagter hver 4. weekend. Dine dage på sengeafsnittet placeres i ugen før og efter weekend. De to andre uger med fokus på patienterne i ambulatoriet (dagvagter)
  • Udvikling og vedligeholdelse af rutinemæssige, basale og akutte sygeplejekompetencer
Om Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme:

Vi udreder og behandler patienter, som er ramt af en lang række af neurologiske lidelser og sygdomme. Vi er en afdeling bestående af seks ambulatorier, én forskningsenhed og to sengeafsnit, der alle har stort fokus på tværfaglighed inden for det neurologiske felt.

Vi er et speciale, som rummer mange udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, i et bredt, tværfagligt miljø. Vi arbejder målbevidst med at udvikle vores patientforløb gennem projekter, der bl.a. omfatter forskning, som kan bidrage til ny viden til gavn for vores patienter.

Vores ambition er:

  • … at vi behandler alle patienter medmenneskeligt og værdigt i et samarbejde med deres pårørende om at skabe et trygt forløb i livet med neurologisk sygdom
  • … at vi hjælper neurologiske patienter og deres pårørende til at leve det bedst mulige liv
  • … at vi møder og involverer vores patienter og deres pårørende med nærvær og professionalisme
  • … at vi vil være den afdeling, du vælger for dig selv og dine pårørende
– Dét er Godt Behandlet.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller ønsker du at komme forbi, er du velkommen til at ringe til oversygeplejerske Dorte Pindstrup på telefon 3868 1730.

Ansøgningsfrist 18. december
Ansættelsessamtaler og ansættelser sker løbende – også inden ansøgningsfristens udløb.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948005

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet