Nyuddannet pædagog til vuggestuen Ellepilen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det vigtigt for dig at være en god kollega? Og motiveres du af faglig sparring og udvikling af din pædagogiske praksis?

Vi søger en pædagog 37 timer ugentligt til vuggestuen Ellepilen med tiltrædelse den 1. juli eller hurtigst muligt. Hos os får du dygtige kolleger, medindflydelse og faglige udviklingsmuligheder.

Du skal være med til at sikre arbejdsfællesskabet til glæde for børnene
I vores klynge arbejder vi målrettet med at skabe gode rammer for kerneopgaven, som er at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling. Det arbejde starter med et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til faglige forskelligheder og pædagogisk nytænkning. Derfor skal du være åben for sparring og være samarbejdsorienteret i din tilgang til arbejdet.

Det forventer vi af dig
Du skal være uddannet pædagog, men det er ikke nødvendigt, at du har erfaring. Dog er det særligt vigtigt, at du har lyst til at lære og udvikle dine pædagogiske færdigheder i arbejdet omkring vuggestuealderen.

Du skal kunne tage medansvar for børnene, og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde. Du skal kunne undre dig og reflektere sammen med både børn og voksne.

Om Ellepilen
Vi er en stor institution, som ligger på tre matrikler med seks vuggestuegrupper og tre børnehaveteams. – vores børn er i alderen 0-6 år, og vi har åbningstid fra kl. 06:45-17:00, mandag-fredag. Vi har 78 dejlige vuggestuebørn, 100 skønne børnehavebørn tilknyttet, en personalegruppe på 42 medarbejdere og to pædagogiske ledere.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på at skabe et positivt miljø for børns trivsel og udvikling.
  • En stue, hvor du vil få medindflydelse og ansvar for den fælles sammenhængskraft.
  • Et sted, hvor der er kultur for faglig opkvalificering, eksempelvis at blive uddannet i low arousal-tilgangen, og sammen med kollegaer komme på kurser omkring sprog, samspil og udelivspædagogik.
  • En kultur, hvor vi holder hinanden oppe på refleksionens magi på ressourcesynet, så vores relationskompetence fastholdes og forbedres.
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på fagligheden og følger den på tværs af vuggestue og børnehave.
  • Et læringsfællesskab, som er optaget af at skabe sammenhænge i hverdagens store og små overgange.
  • Et sted, hvor vi skaber egne data og bruger data til at bevare fokus og forbedre kvaliteten i det daglige pædagogiske miljø for børnenes trivsel og udvikling.
  • Et tæt, ligeværdigt og givende samarbejde med vores ressourcekollegaer i forvaltningen.
  • En arbejdsplads, hvor vi målrettet har fokus på at skærme og beskytte tiden med børnene. Det skal give mening, når de voksne går fra til andet.
  • Et hus, som har kendte flyvere og vikarer, som en del af vores personalegruppe fordelt i afdelingerne.
Du får tværfaglighed i øjenhøjde, gode kolleger i børnehøjde, en ledelse som har øje på høj faglighed og arbejdsfællesskabet. Vores fokusområder er primært udeliv/ natur, sprog, leg og børnefællesskaber.

Vi vægter mangfoldigheden højt, så kan du noget særligt eller har interesse for leg og legezoner, udeliv, musik og bevægelse eller noget helt andet, så har vi gode rammer til det.

Alle er ansat i Ellepilens arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet er kodeordet for at lykkes med kerneopgaven. Personalet har sammen med ledelsen defineret kerneopgaven i Ellepilen som følgende;

”Børnene i Ellepilen skal lære at tro på sig selv, egen kunnen og have lyst til deltagelse i fællesskabet, hvor målet er at blive en ressourcestærk samfundsborger”.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

I din ansøgning skal du uploade dokumentation, CV og relevante udtalelser.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, inden du søger stillingen, så er du velkommen til at ringe eller lave en aftale om at kigge forbi. Du kan også med fordel kigge nærmere på vores hjemmeside; www.ellepilen-kk.aula.dk

Du kan kontakte Carsten Møller og Julie Jankvist, der er pædagogiske ledere, på 3617 6615 (kontor), eller 2986 6946 (mobil).

Søg via linket senest søndag den 18. juni 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192191&DepartmentId=20080&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839811

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet