BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den. 16. april åbnede Herlev kommunes nye dagtilbud, børnehuset Edison, dørene op for de første børn. Institutionen skal på sigt huse op mod 150 glade børn og 29 pædagogiske medarbejdere. Vil du med på vores rejse så læs med!
Vi åbner endnu en gruppe til december og søger derfor 2 pædagoger.
Om os
Børnehuset Edison er blevet til i et samarbejde mellem Herlev kommune og Wihlborg, som ejer bygningen. Under forberedelses- og byggeprocessen har der været involveret pædagogisk personale fra kommunens øvrige institutioner, hvilket betyder at vi nu kan tilbyde et moderne dagtilbud, hvor der blandt andet er taget højde for æstetik i indretningen og fleksible løsninger, som giver mulighed for zoneopdelte læringsmiljøer i de enkelte grupperum. Ud over institutionens grupperum bydes der på moderne fællesrum, som rummer fx børnekøkken til bagning og science med børnene, en stor multisal med mulighed for motorik og fællesskab, et stort fællesrum med mulighed for fællesarrangementer og god plads til fx personalemøder, samt en fantastisk naturlegeplads med udfordringer for store og små.
Institutionen rummer 9 store grupperum, som består af såvel vuggestue, som børnehave samt en specialgruppe. Vuggestuerne skal rumme 12 børn og børnehaverne 20 børn.
Vi er beliggende med få minutters gang fra Herlev station og den kommende letbane, i Herlevs gamle industrikvarter, som de kommende år gennemgår en stor forandring og kommer til, at rumme et stort antal familieboliger og grønne områder.
Brænder du for den tætte kontakt til børnegruppen, og arbejdet med et pædagogisk læringsmiljø, der giver børnene medbestemmelse og skaber rammer for trivsel, læring, dannelse og udvikling, så er du måske en af vores kommende medarbejdere.
Du skal sammen med dine kommende kollegaer arbejde med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, støtte op om og skabe de bedste muligheder for børn og medarbejdere i vores daginstitution. Dette vil foregå i tæt samarbejde med blandt andet ledelsen, ressource pædagoger, tale-hørekonsulenter og psykologer.
Jobbet indeholder:
Som medarbejder i Edison kan du forvente at:
- indgå som en del af den daglige pædagogiske praksis med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Den styrkede pædagogiske læreplan udarbejdes gennem det første år, af institutionens medarbejdere og ledelse, og revideres løbende i takt med at pædagogikken udvikler sig. Vi vil have et særligt fokus på at inddrage science, som en naturlig del af børnenes dannelse og læring
- skal kunne give og modtage faglig kritik/sparring
- skal være og arbejde struktureret. Vi skal skabe lige rammer og muligheder for alle børn, og derfor er det vigtigt, at alle grupper går i samme retning
- samarbejde tæt med det pædagogiske personale og ledelsen
- være en del af en fast gruppe bestående af 3 pædagogiske medarbejdere, og samtidig være en aktiv rollemodel for dine øvrige kollegaer, hvor der deles viden og kompetencer
- mulighed for forberedelse og afholdelse af gruppemøder i hverdagstimerne
- personalemøde en gang om måneden. Personalemøder holdes uden for normal arbejdstid, og der kan ved behov afholdes en personalelørdag
Om dig
Som person er du tillidsskabende, arbejder ud fra et børneperspektiv og er omstillingsparat. Derudover ønsker vi os, at du:
- arbejder med fokus på læringsmiljøerne og ikke kun på det enkelte barn
- er opmærksom på børns og egne ressourcer, potentialer og muligheder
- har kendskab til ICDP – men ikke et krav
- er en god formidler og besidder gode relationelle kompetencer
- er robust i en dagligdag, der byder på travlhed, udfordringer og nogle gange uforudsigelighed
- har gode samarbejdsevner
- kan arbejde inden for åbningstiden 06.30 – 17.00 (kl. 16.00 om fredagen)
Det forventes at man særligt inden for det første år, hvor vi løbende modtager nye børn, er særligt omstillingsparat. Man må gerne have en interesse inden for en bestemt aldersgruppe, men det forventes at man kan og vil arbejde med den samlede aldersgruppe 0-6 år.
Lyder ovenstående som noget der har vagt din interesse, send da en ansøgning.
For yderligere spørgsmål
Spørgsmål om stillingerne eller aftale om et besøg kan henvendes til dagtilbudsleder Marina Krømmelbein på telefon 23985845
Ansøgningsfrist
Der indkaldes til samtaler løbende. Samtaler afholdes i dagtimerne efter kl. 13.00. Sidste frist for ansøgning vil være den 27/10 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst med FOA og BUPL. Herlev Kommune indhenter straffe og børneattest.
Ansættelse kan variere mellem 32-37 timer.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores ydelser også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Hørkær, 18, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926040