Medarbejder til integrationsindsatsen på forsørgelsesområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ballerup Kommune modtager i disse dage mange ukrainske flygtninge og forventer at skulle modtage flere. 

Vi er derfor på jagt efter en dygtig kollega til vores integrationsteam, som - sammen med en erfaren kollega - skal varetage ydelser på hele integrationsområdet. Vi søger en faglig stærk medarbejder, som kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for området og som ud fra tanken om at skabe effekt i øjenhøjde brænder for integrationsindsatsen og arbejdet med flygtninge.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre at kommunens Integrationslovsomfattede flygtninge og familiesammenførte modtager deres ydelse til tiden og med den rette faglige begrundelse
  • Indgå fleksibelt i at varetage opgaver og tage medansvar på alle de forskellige indsatsområder som Integrationsteamet har/får. Både praktisk, administrativt og koordinerende.
  • Behandling af ansøgning om hjælp til forsørgelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) og enkeltydelser efter Integrationsloven
  • Kontrol og opfølgning af løbende ydelser, herunder også evt. særlig støtte
  • Råd og vejledning til kollegaer i teamet, målgruppen af borgere og samarbejdspartnere, om ydelser efter Aktivloven og Integrationsloven
  • Tæt samarbejde med teamets Bolig/socialenhed og jobformidlere
  • Indgå i telefonvagtordning med betjening af samarbejdspartnere og borgerhenvendelser.
  • Behandling af tandbehandlinger efter Aktivloven
  • Behandling af økonomiske sikkerhedsstillelser ved familiesammenføring, herunder løbende ansøgninger om nedsættelse/frigivelse/fraflytning
  • Behandling af ansøgning om Repatrieringshjælp/Reintegrationsbisstand efter Repatrieringsloven 
  • Behandling af ansøgning om overtagelse af integrationsansvar fra anden kommune efter Integrationsloven

Dine kompetencer
Vi har som team forventninger til dine faglige og personlige kompetencer, herunder at du:

  • Har en relevant uddannelse eller tilsvarende erfaring i forhold til at varetage området
  • Har erfaring med udbetaling af forsørgelsesydelser efter Lov om aktiv socialpolitik – særligt Selvforsørgelses/hjemrejseydelse og overgangsydelse herunder hjælp i særlige tilfælde (enkeltydelser)
  • Har erfaring med tolkning og forvaltning af lovgivning, særligt Lov om aktiv socialpolitik. Det er en fordel hvis du også har kendskab til Integrationsloven, Udlændingeloven, Lov om repatriering og Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse. 
  • Har generel flair for it-systemer –  og et indgående kendskab til KY (kommunernes ydelsessystem)
  • Det er en fordel, hvis du også har kendskab til IT systemerne FASIT eller SBSYS
  • Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt på dansk – gerne også på engelsk
  • Er god til at formidle lovgivning til både fagpersoner og borgere, er struktureret i dit arbejde og kan arbejde systematisk.

Det er en væsentlig fordel hvis du har erfaring/eller kendskab til ydelser på integrationsområdet, såsom Repatriering, Danskbonus til ydelsesmodtagere, Økonomiske sikkerhedsstillelser for familiesammenførte.

  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og et stærkt engagement. Hvor vi lægger vægt på en god tone og på at tale om tingene og finder løsningerne sammen, også når bølgerne ind imellem går højt.  
  • Tager ansvar for egen rolle og område, samt for teamets fælles opgaver
  • Har stærke tværfaglige samarbejdskompetencer både med kollegaer, interne og eksterne samarbejdspartere
  • Er professionel i kommunikationen med både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere
  • Er innovativ og nysgerrig, ser løsninger i stedet for begrænsninger og bidrager aktivt til den løbende udvikling af indsatsen.
  • Har et blækspruttegen og trives med at have mange bolde i luften på én gang, uden at miste overblikket
  • Kan arbejde i en politisk styret organisation med forståelse for myndighedsrollen, lovgivning og god forvaltningsskik.

Det får du hos os

  • Et spændende og udfordrende job, hvor din daglige indsats gør en væsentlig forskel for borgere, kollegaer og kommunens integrationsindsats
  • En fast kollega på ydelsesområdet og et meget engageret team
  • En arbejdsplads hvor vidensdeling, arbejdsglæde og trivsel har høj prioritet
  • En arbejdsplads med plads til mangfoldighed og humor
  • Du får frihed under ansvar, hvor du gennem en engageret indsats får mulighed for at præge din egen såvel som områdets udvikling
  • En arbejdsplads hvor der er mulighed for løbende sparring med hinanden på tværs af fagområder, med vores juridiske konsulent og leder
  • En oplæring som vil blive tilpasset din erfaring afhængigt af din profil.

Hvem er vi
Vi tilbyder ansættelse i et lille engageret tværfagligt team under hastig forandring. Vi er aktuelt 12 medarbejdere bestående af en teamleder, tre jobformidlere, fire boligsociale/integrationsmedarbejdere, en specialist på ydelsesområdet, en tolk og to medarbejdere på danskuddannelsesområdet.

Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med daglig sparring i en uhøjtidelig tone – det skal være sjovt at gå på arbejde. Du får en spændende og udfordrende fuldtidsstilling med alsidige opgaver.

Vi er organisatorisk placeret i Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune, i afsnit for unge og integration.

Vil du vide mere
Hvis du vil mere at vide om stillingen, kan du i uge 29, 30 og 31 kontakte teamleder Lotte Andersen på telefon 4477 3467 (i uge 28 kan du kontakte afdelingsleder Rita Bråten på tlf. 2154 3449).

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsestidspunkt er den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: den 6. august 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/medarbejder-til-integrationsindsatsen-pa-forsorgelsesomradet/4fvoen/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864393

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet