Maskinmester eller lignende til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du en hverdag med opgaver inden for drift og vedligehold på en håndfuld af Forsvarets lokationer? Så har vi den perfekte stilling til dig.

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere fordelt på 28 Etab i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi rådgiver, sagsbehandler og støtter på teknisk niveau, og vi drifter og planlægger vedligehold og eftersyn på tekniske installationer.

Vi har i løbet af det sidste halve år sagt velkommen til ca. 1.000 nye kollegaer, som alle skal bidrage til at skabe bedre fysiske rammer i hele Forsvaret. Det er store forandringer og det er en hektisk periode.

Vi har derfor brug for yderligere dygtige og engagerede kolleger, som har en god indstilling til service, og synes det er spændende at være med til at bygge en ny organisation op.

Om stillingen

I tæt samarbejde med dine kollegaer, de lokale enheder og leverandører, udfører du drift og vedligehold af tekniske installationer og bygninger.

Herunder el- vand, varme- og svagstrømsinstallationer i bygninger og anlæg, samt højspændings- lavspændings, fjernevarme og vandforsyningslinjer med tilhørende installationer.

Du bidrager med at udarbejde den langsigtede planlægning af vedligehold og eftersyn på det tekniske område i Ballerup, og du:

• Rådgiver om betjening og drift af tekniske anlæg og installationer
• Udarbejder oplæg til energiforbedringer
• Bistår ved den faglige tilrettelæggelse
• Fører tilsyn med udførte drift- og vedligeholdsopgaver
• Udfører årshjulsopgaver
• Udfører Ad hoc-opgaver, også akutte.

Du er involveret i projektopgaver både som udførende og som bidragyder inden for nybyggeri og centralt styret bygningsvedligehold.

Du refererer til chef for Etabpartnerelement Ballerup, og dit faste arbejdssted er på FMI i Ballerup.

Om dig

Du er uddannet maskinmester eller har en anden relevant teknisk baggrund. Og du har erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg.

Du
• Arbejder med IT-værktøjer og mailsystemer
• Formulerer dig godt på dansk og engelsk i skrift og tale
• Har kørekort B.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager naturligt til fællesskabet.

Du har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Du arbejder selvstændigt og er professionel i din opgaveløsning. Derudover er du proaktiv, tager ansvar for opgaverne. Og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

Du er indstillet på, at der i opstartsperioden kan være mange forhold, der skal afklares og endnu ikke er helt på plads. Det kan derfor blive nødvendigt med ekstra fleksibilitet og omstillingsparathed fra dig i denne periode.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst som maskinmester eller overværkmester.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Du får en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Etabpartnerelement Ballerup, Anne Holleuffer på telefon 61228993.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon: 3266 5188

Send din ansøgning snarest og senest 31. juli 2023. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Ballerup, Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184106&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859046

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet