BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med at skabe de allerbedste rammer for en god skoledag for elever med støttebehov i et tæt samarbejde med lærerteam, ledelse og forældre?
Så skal du læse videre her.
Vi søger en relations stærk medarbejder til en af vores kommende børnehaveklasser. Du skal arbejde med elever med faglige, sociale og personlige udfordringer. Har du erfaring med/interesse i en specialpædagogisk tilgang vil det være en fordel, men ikke et krav.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med eleverne, lærerteamet, ledelse og forældre og andre relevante fagligheder. Stillingen er nyoprettet, du får derfor stor indflydelse på måden at løse de forskellige opgaver på.
Om skolen
Vores skole er en attraktiv skole, som er samlet på en matrikel. Lindehøjskolen er en ud af tre almene skoler i Herlev Kommune, og har godt 900 elever og ca 110 medarbejdere. Skolen er en 4-sporet skole. På Lindehøjskolen arbejder vi ud fra tanken om, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan, og vi udvikler løbende tiltag, som skal understøtte vores visioner om børnenes læring, trivsel og dannelse. Vi er godt i gang med at være gode til at arbejde i professionelle læringsfælleskaber. Du vil blive en del af et PLF-team i indskolingen
Vi har flere indsatser på skolen det kommende år – fysiske læringsmiljøer, makerspace, co-teaching, inkluderende læringsmiljøer, arbejde med højtbegavede elever, skak på skemaet, særlige læse – og matematikindsatser blandt meget andet.
Skolen er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi har SFO´en på skolen og Klubben få minutters gang derfra.
Om stillingen
Lindehøjskolen søger em pædagog, psykomotorisk terapeut eller en medarbejder med lignende kvalifikationer til støttefunktion til en af vores kommende børnehaveklasser.
Stillingen er nyoprettet med start den 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 25. marts 2024. Der afholdes løbende samtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med en arbejdstid på 20 timer og sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er tidsbegrænset frem til den 31. december 2024 med mulighed for forlængelse.
Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
For yderligere information
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og vil kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil se skolen inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Dorte Jung: telefon 21 59 76 87.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Borgerdiget, 105, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011430