Ledig stilling som medarbejder til Fokusklassen på Herlev Ungdomsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Herlev Ungdomsskole søger en medarbejder til Fokusklassen med start den 1. august 2024. Stillingen er et årsvikariat og løber frem til 30. juni 2025.

 

Om Ungdomsskolen

Fokusklassen på Herlev Ungdomsskole er et udskolingstilbud, som er placeret mellem det specialiserede og det almene område. Tilbuddet har til formål at hjælpe elever, der er udfordret med skolevægring og social isolation, men ikke har deciderede kognitive vanskeligheder. Klassen består af et team på 4 ansatte og 12 elever fordelt på 7.,8.,9. og 10. klassetrin. 

Undervisningen i Fokusklassen bygger på individuelt tilrettelagte forløb kombineret med mindre gruppesammenhænge, som gradvist kan øges i takt med, at elevernes sociale tryghed og faglige selvtillid vokser. Der tilbydes reduceret fagpakke, med mulighed for at tage en 9. klasses afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk, hvis det skønnes realistisk for den enkelte elev. Undervisning i klassen varetages af både lærere og pædagoger.

Eleverne undervises som udgangspunkt i klasserne 4 timer dagligt i både faglige og sociale aktiviteter. Indsatsen kan efter behov finde sted i hjemmet. Der kan etableres særlige indsatser i forbindelse med morgenafhentning og aktiviteter om eftermiddagen. I Fokusklassen er der et tæt samarbejde med forældre, børne og ungeforvaltningen, uddannelsesvejleder, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Familieafdelingen, SSP mm.

 

Dine opgaver bliver bl.a., i samarbejde med dine kollegaer, at du

  • Planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning
  • Er kontaktlærer for en gruppe elever
  • Udarbejder og følger op på elev- og handleplaner
  • Arbejder fleksibelt ud fra elevernes behov. Der kan forekomme eftermiddags- og aftenarbejde i forbindelse med forældresamarbejde og efter elevernes behov
  • Understøtter eleverne fagligt, socialt og personligt gennem hele skoledagen

 

Vi lægger vægt på at du

  • Har en uddannelse som lærer eller pædagog eller har erfaring i arbejdet med børn og unge med faglige og sociale udfordringer
  • Er uddannet dansklærer eller har erfaring med undervisning i dansk
  • Kan indgå i dialog med kollegaer og ledelse om både den pædagogiske og didaktiske praksis samt de bagvedliggende værdier
  • Kan observere, beskrive og reflektere over egen og andres pædagogiske og didaktiske praksis
  • Evner at rammesætte og tydeliggøre forventningerne til eleverne
  • Arbejder tålmodigt og er god til at arbejde med, og være i, processer
  • Er omsorgsfuld både overfor elever og kollegaer
  • Kan rumme mennesker i udsatte positioner
  • Har kørekort

 

Vi tilbyder

Herlev Ungdomsskole tilbyder en dynamisk arbejdsplads, som er præget af stort engagement. Trivsel og læring går hånd i hånd; for såvel eleverne som medarbejderne. Du kan forvente en travl hverdag, som du har stor indflydelse på. Vi har en kultur præget af dialog, åbenhed og tillid.

Vi arbejder ud fra Herlev Kommunes børnepolitik samt Lov om Ungdomsskoler. 

 

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 12. juni 2024. Ansættesamtaler afholdes løbende.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår og løn efter gældende overenskomst med uddannelsesforbundet. Stillingen er en fuldtidsstilling.

 

For yderligere information

Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Stine Rødbro på tlf. 3089 5851 eller mail: stine.rodbro@herlev.dk

 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe "Spam/uønsket post".

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0584dd26)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Højsletten, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054916

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet