Ledig stilling på Stokholtbuen: Skab livskvalitet for voksne med autisme og fysiske funktionsnedsættelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stokholtbuen søger en ny kollega til en fast stilling. Vi søger dig, der sætter en ære i at skabe livskvalitet og en god hverdag for beboerne på Stokholtbuen.

Her kan du udfolde og udvikle din faglighed, og vi glæder os til, at du skal lære beboerne at kende.

Vi er et højt specialiseret tilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser (ASF), fysiske funktionsnedsættelser og tillægsdiagnoser.

Vi arbejder tværfagligt, hvilket betyder, at vi repræsenterer flere fagligheder. Der er ansat pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere, og der er i høj grad rum for alternative fagligheder. Så søg endelig, vi ønsker de bedste kolleger til vores sted.

Dine vigtigste opgaver 

  • Du skal trives med at arbejde selvstændigt, trives med faste rutiner i en hverdag, hvor du er sammen med beboerne igennem din arbejdstid
  • Daglig dokumentation, udarbejdelse af delmål, statusskrivelse og øvrig faglig sparring med dine kolleger
  • At støtte beboerne i at følge en god, tilpasset og struktureret døgn-og aktivitetsplan
  • Arbejdet byder på relationelt og nærværende samvær med vores beboere, der har omfattende behov for støtte og tryghed, for at kunne opretholde balance i deres nervesystem. Det betyder blandt andet, at du som medarbejder skal være rigtig god til at være på forkant med situationer, der opstår hos beboeren, samt at kunne vende utrygskabende situationer til igen at være trygge
  • Personlig pleje er en del af jobbet og varierer efter individuelle behov
  • Derudover skal du være villig til at lære at læse/tolke kommunikationer og tegn. Vi bruger bl.a. piktogrammer, billedertavler, tegn til tale m.m. 
  • Du vil blive ansat som medarbejder på Stokholtbuen, og bliver hovedsageligt tilknyttet et fast team, der tilrettelægger indsatsen for udvalgte beboere, men du skal være indstillet på at hjælpe i andre teams, når der er behov.

Dine kompetencer

  • Kan planlægge og dokumentere relevante indsatser gerne med kendskab til NEXUS 
  • Har interesse eller viden om det sanseintegrerende arbejde
  • Har gode samarbejdsevner og er mødestabil
  • Er fleksibel, motiveret og sætter en ære i at bringe god energi til din arbejdsplads
  • Gerne kørekort
  • Kan indgå i tæt samarbejde med pårørende og beboerne omkring deres ønsker og forventninger.

Det får du hos os

  • På Stokholtbuen sikrer vi dig en god introduktion til arbejdspladsen, som medvirker til, at du hurtigt opnår viden og tryghed omkring arbejdet med beboerne
  • Vi arbejder på løbende udvikling og forbedring, og stræber efter at skabe de bedste rammer for beboere og medarbejdere
  • Der er supervision, læringsværksteder og interne kurser til at styrke fagligheden
  • Beboerne er forskellige og har derfor forskellige behov. Du skal kunne se bag deres adfærd, have ressourcesyn og kunne spotte de udviklingspotentialer og de kompetence-øer hvorfra de pædagogiske tiltag/mål tager deres afsæt. Størstedelen af beboerne bor i huse med fælles områder. Her løfter du de daglige opgaver i tæt samspil med dine kolleger. Enkelte beboere har 1:1 støtte, hvor du som medarbejder er sammen med den samme beboer gennem din vagt
  • Et fast rul med dagvagter (7-15), aftenvagter (14.45-22.45) og vagter hver anden weekend.

Hvem er vi
Stokholtbuen er et højt specialiseret helhedstilbud (§§104 og 108) for 36 voksne mennesker mellem 22-70 år med ASF og andre følgehandicap herunder mental retardering og fysiske funktionsnedsættelser.

Fælles for alle beboerne er, at de har vanskeligheder inden for (Central Coherence), forestillingsevne, kommunikation og empati. Vores opgave er at støtte beboerne ud fra en rehabiliterende tilgang. Nogle beboere kan have selvskadende og udadreagerende adfærd. 

Bostedet består af 5 bomiljøer, en administration og en flot sansehave og udeområde. Læs mere om os og besøg vores hjemmeside på: www.stokholtbuen.dk

Vil du vide mere 
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte daglig leder, Lone Aust Andersen på telefon 4477 6209, eller daglig leder, Malene Graff på telefon 2126 6497.

Yderligere information kan fås på hjemmesiden http://stokholtbuen.dk/

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: 30. september 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. maj 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Stokholtbuen, 13, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107974

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet