Leder til lønafdeling hos verdens største skadeservicevirksomhed i Danmark

dato

BELFOR - Vi gør skaden god igen

BELFOR er verdens største skadeservicevirksomhed, og udbedrer hvert år 350.000 skader på verdensplan. Vi har mere end 14.000 medarbejdere og 550 afdelinger, fordelt i mere end 29 lande.

I Danmark har vi 15 centre fordelt strategisk over hele landet.

Om jobbet

Vil du stå i spidsen for en lille, velfungerende lønafdeling og sikre, at lønnen altid er korrekt, rettidig og i overensstemmelse med gældende regler og overenskomster?

Vi søger en dedikeret og fagligt stærk leder, som både kan tage det overordnede ansvar og indgå aktivt i den daglige drift.

Som leder får du det fulde ansvar for, at lønprocesserne kører gnidningsfrit – fra korrekt lønudbetaling til optimering af refusionshåndtering. Du bliver samtidig en vigtig sparringspartner for organisationen og en naturlig kontaktperson for både medarbejdere, ledelse og revision.

Du vil have to erfarne medarbejdere i teamet og forventes at kunne lede, støtte og udvikle dem i det daglige.

Du får ansvaret for en bred palette af opgaver, herunder:

Løn og drift
• Udarbejdelse af løn i tæt samarbejde med afdelingens to medarbejdere
• Lønrelaterede afstemninger
• Analyser af løn- og timeforbrug
• Vedligeholdelse og kvalitetssikring af masterdata i Lessorløn
• Indhentning af relevante refusioner, herunder optimering af processerne

HR- og medarbejderrelaterede opgaver
• Beregning af medarbejderbonus samt udarbejdelse af bonusbreve
• Tovholder på lønregulering for funktionærer (fra udsendelse af reguleringsfiler til udarbejdelse af reguleringsbreve)

Eksterne relationer
• Primær kontaktperson til revisionen
• Håndtering af oplysninger, dokumentation og dialog i forbindelse med lønrevisioner

Om dig

Du trives i en rolle, hvor du både arbejder strategisk og operationelt. Du er detaljeorienteret, struktureret og har høj integritet i dit arbejde med data. Derudover motiveres du af at optimere processer og skabe kvalitet i den daglige drift.

Vi forestiller os, at du kommer med solid erfaring og tryghed i lønfaget. Du har:
• Solid erfaring med løn for både timelønnede og funktionærer
• Indgående erfaring med relevante overenskomster
• Stærk regnskabsforståelse og gode analytiske evner
• Erfaring med Lessorløn
• Erfaring med personaleledelse og lyst til at udvikle et lille team

Vi ser det som en fordel, hvis du også har
• Kendskab til eller erfaring med Skadeserviceoverenskomsten
• Erfaring med Business Central

Hos BELFOR bliver du en del af en virksomhed, hvor vores værdier er:

Troværdighed, Respekt og Engagement – vi bekymrer os om mennesker og miljøet omkring os og vi viser hinanden tillid og respekt.

Vi holder samtaler løbende
Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 14. januar 2026, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne-Mette Enoksen på mail anne-mette.enoksen@belfor.dk eller telefon 53377261.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BELFOR Denmark A/S, Knapholm, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f9fbb874-1ade-4042-8eff-befe6fb54799

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet