Leder for forskningsgruppen Systemorienteret Forebyggelse i Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund ved Steno Diabetes Center Copenhagen

Profilbillede
dato

Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en erfaren seniorforsker med ledelseserfaring til at lede forskningsgruppen Systemorienteret Forebyggelse.

Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund
Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund er en afdeling på SDCC med en forskningsbaseret tilgang til udvikling af indsatser, der fremmer sundheden, forebygger udviklingen af forskellige kroniske sygdomme, og gør livet med kronisk sygdom lettere blandt borgere i Region Hovedstaden, Danmark og udlandet. Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på SDCC, med de øvrige Steno-centre, og med en lang række offentlige, private, civile og akademiske aktører i Danmark og udlandet. Afdelingen består af ca. 70 medarbejdere organiseret i fem forskningsgrupper, samt et forskningsstøttende sekretariat.

Dine arbejdsopgaver

Som forskningsgruppeleder udvikler du visioner og strategier for folkesundhedsvidenskabelig- og sundhedsfremmeforskning indenfor primær forebyggelse og systemorienterede tilgange i samarbejde med gruppens øvrige medarbejdere. Du står i spidsen for at skabe nye forskningsbaserede interventionsprojekter og sikre en høj kvalitet af den forskning, som gruppen udfører. Du har personale- og økonomiansvar for gruppens medarbejdere og drift. Du skaber et trygt og inspirerende forsknings- og arbejdsmiljø, herunder gode rammer for gruppens projekter, forskning, formidling og finansiering. Du bidrager til at styrke samarbejdet med de øvrige forskningsgrupper i afdelingen og med andre samarbejdspartnere nationalt og internationalt. Du indgår i afdelingsledelsen og bidrager derigennem til den strategiske udvikling og daglige ledelse af den samlede afdeling.

Din profil

  • Du har en ph.d.-grad inden for interventionsforskning, sundhedsfremme eller lignende
  • Du er kvalificeret på seniorforskerniveau
  • Du har ledelseserfaring, herunder gennemgået ledelsesuddannelse
  • Du er visionær og ambitiøs på vegne af dig selv, forskningsgruppen, afdelingen og hele SDCC.
  • Du har en inddragende, anerkendende og motiverende ledelsesstil.
  • Du har erfaring med vejledning, herunder af ph.d. studerende
  • Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du er god til skabe netværk og samarbejde med aktører fra forskellige professioner og sektorer
  • Du har et solidt og relevant fagligt netværk både nationalt og internationalt.
  • Du har erfaring med at udvikle, gennemføre og lede folkesundhedsvidenskabelige forskningsprojekter indenfor primær forebyggelse, systemorienterede tilgange og interventionsforskning
  • Du har dokumenteret erfaring og succes med at udarbejde fondsansøgninger og hjemtage fondsmidler
  • Du har et højt fagligt niveau og akademisk produktion indenfor dit felt, fx dokumenteret ved publicering af videnskabelige artikler i internationale peer-reviewed tidsskrifter.
  • Du har betydelig erfaring med folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, herunder både kvantitative og kvalitative metoder.
  • Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.
Vi kan tilbyde:

  • Stor medindflydelse på egne arbejdsopgaver og på udvikling af afdelingens indsats med at forbinde forskning, praksis og policy.
  • En organisering med tæt kobling mellem det kliniske arbejde og den tværfaglige forskning i sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.
  • Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet, herunder stærke relationer til lokale, kommunale, regionale og nationale samarbejdspartnere.
  • Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af høj faglighed, passion, imødekommenhed, tillid og gensidig respekt.
  • Engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.
  • Gode faglige udviklingspotentialer.
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regional overenskomst. Ansættelsesstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Du bedes indsende en ansøgning på dansk, som indeholder din motivation og baggrund for at søge stillingen, CV og publikationsliste, dokumentation for kvalifikationer og uddannelser, samt to relevante videnskabelige artikler, som du har skrevet. Ansøgningsfristen er tirsdag den 30. april 2024. Jobsamtaler finder sted i maj 2024. Stillingen ønskes besat den 1. juli 2024 eller snarest muligt.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ulla Toft på ulla.toft@regionh.dk.

Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen er et internationalt anerkendt diabeteshospital under Region Hovedstaden. Det er Skandinaviens største diabeteshospital med en tilknytning af ca. 11.000 borgere med diabetes. Hospitalet tilstræber at blive internationalt førende indenfor forebyggelse og behandling af diabetes og andre kroniske sygdomme i et sammenhængende sundhedssystem. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030015

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet