Led og udvikl et supportteam på 10 i livreddende medicinalproduktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Region Hovedstadens Apotek laver den medicin, ingen andre gør. Derfor er det en vigtig, livreddende organisation, som du bliver en del af og er med til at udvikle.

Region Hovedstadens Apotek på Marielundvej søger nu en engageret afdelingsleder til Drift Support i Steril Serieproduktion. Den nye afdelingsleder overtager en nyetableret, driftsstærk og stabil afdeling med høj faglighed og kompetente medarbejdere, der alle dagligt gør en forskel for patienterne i Region Hovedstaden.

Velkommen til Region Hovedstadens Apotek

Apoteket, som det kaldes i daglig tale, producerer og leverer lægemidler til hovedstadens hospitaler og institutioner, det grønlandske sundhedsvæsen, sygehusene på Færøerne og sygehusapoteker i Danmark. Apoteket står for 20 % af den medicin, som bruges på de danske hospitaler.

Du leder og udvikler et supportteam på 10

Som afdelingsleder for Drift Support får du ansvaret for at lede og udvikle et kompetent supportteam på 10 bestående af akademikere, farmakonomer og tekniske medarbejdere.

I støtter produktionen og sikrer kvaliteten

Du sikrer høj kvalitet og faglighed i produktionen af kritiske lægemidler, når du arbejder tæt sammen med produktionsafdelingerne, der producerer infusionsvæsker og sterile produkter i hætteglas og ampuller. Dit teams hovedopgaver inkluderer håndtering af afvigelser, dokumentation, vedligehold, kvalificering og revalidering samt optimering af arbejds- og produktionsprocesser.

Samarbejdende leder, som vil udvikle

Vi søger en leder, der kan navigere i et komplekst miljø og trives med både drifts- og udviklingsopgaver. Du vil være en central aktør i at modernisere og effektivisere arbejdsgange, så apoteket fortsat kan levere livsnødvendig medicin til patienterne. Samtidig vil du være ansvarlig for at fremme det tværgående samarbejde mellem produktion, logistik og kvalitet.

Vi søger:

  • En naturvidenskabelig baggrund med betydelig erfaring med GMP og medicinal produktion.
  • En relevant akademisk uddannelse inden for naturvidenskab, eksempelvis farmaceut eller ingeniør.
  • Min. 3-5 års erfaring som personaleleder med kompetencer til at engagere og motivere medarbejdere.
  • Erfaring med forandringsledelse og udvikling af medarbejdere.
Erfaring med inspektioner fra myndighederne og interesse for implementering af digitale systemer i en laboratoriekontekst vil være en fordel.

"Patientsikkerhed og kvalitet er hjørnestenene i vores arbejde. Deler du vores engagement i at levere sikre og effektive lægemidler, så bliver det rigtigt godt. For du kommer til at spille en central rolle i at opretholde vores høje standarder og sikre livsnødvendige lægemidler i en spændende og udfordrende lederrolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel."

– Karina Højgaard Krüger, Enhedschef, Region Hovedstadens Apotek

Vil du vide mere?

Læs først den uddybende profil og kontakt dernæst Mercuri Urval ved Morten Skov på 50 76 12 09 eller Magnus Stawicki Blak på 50 76 12 70. Vi ønsker, at alle kandidater har været i dialog med Mercuri Urval forinden ansøgning.

Søg stillingen via søgefeltet senest den 14.08.2024.

Tiltrædelse 01.10.2024 eller snarest derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083899

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet